Gem annonce

Nykredit,

København
09-02-2024

Wealth Management søger seniorspecialist der brænder for den bæredygtige agenda og bæredygtighedsdata

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
09-02-2024
Udløber:
03-03-2024
Kviknummer:
LJA-85322412
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed

Brænder du for at være med på Nykredits bæredygtige agenda og drømmer du om at arbejde for en virksomhed med stor fokus på bæredygtighed. Er du erfaren indenfor bæredygtigt data og er du motiveret af at omsætte bæredygtighedsdata til konkret output brugt af hele Wealth Management og Nykredits bæredygtighedsprogram – så er du måske den vi leder efter.

Dit kommende job 
Du vil indgå i Wealth Developments afdeling for performance, Data & Rapportering, som blandt andet har det overordnede ansvar at sikre beregningerne og systematisere data til bæredygtighed for Nykredit asset management, NPA og dele af koncernens bæredygtighedsprogram. Helt generelt leverer vi i samarbejde med resten af Nykredit Wealth Management det kvantitative data og beregningsmotorerne til SFDR, STBTi, NZIF, bankens Co2 regnskab og lige om lidt CSRD. Samtidig med det understøtter vi forretningen med analyser og data til en række bæredygtighedsformål.  

Nykredit har en kompleks fondsstruktur, som spænder fra obligationer til alternativer, og bruger en række systemer og værktøjer til at servicere diverse kundesegmenter, herunder Simcorp Dimension, Portman, BEC, SQL tools samt front office værktøjer. Systemer som vi enten supporterer eller har leverancer fra, til brug for vores dataprogrammer i vores centrale datawarehouse samt rapporteringsløsninger. 

Generelt spænder vores opgaver bredt inden for rapportering og performance, men din fokus vil primært være på bæredygtighed. Vores primære grundsystem er Simcorp Dimension og vores primære opgaver er rapportering, performancemåling og optimal brug af vores data. Vi ønsker at skabe en god brobygning til vores datawarehouse, så data kan komme ud og leve i forretningen effektivt, samtidig skal vi bistå i arbejdet omkring at løfte wealth managements datastrukturer op på en Azure platform, hvor vi skal spille bold med IT omkring optimal brug af vores data. Vi har derfor fokus på gode processer og optimal brug af vores data.   

Om jobbet og dine ansvarsområder 
Du får en selvstændig stilling, hvor du i samarbejde med 13 engagerede fuldtidskollegaer samt en række engagerede studenter forventes at gøre din indflydelse gældende i det daglige arbejde. Ledelsesstilen støtter op om selvstændighed, medindflydelse og uddelegering. Vi arbejder bredt med flere forskellige teams i koncernen, derfor er stakeholder management mod både vores Sustainalytic Investments team men også mod andre strategiske partner. Der vil være en stor bredde i opgavernes art, og du vil få en høj grad af medindflydelse på, hvordan de skal løses. Hovedvægten ligger på de drifts- og udviklingsopgaver, som afdelingen varetager, herunder bl.a.:   

  • Udarbejde rammeværktøjet til RTS’er til både prækontraktuelle og løbende SFDR rapportering.
  • Videreudvikling og vedligehold af løbende bæredygtighedsrapportering.
  • Udvikling og vedligehold af data til understøttelse af Nykredits bæredygtige agenda.
  • Udvikling og vedligeholdelse af sql moduler. 
  • Udvikling og vedligeholdelse af rapporteringsmoduler.
  • Udvikling og vedligeholdelse af business intelligence moduler.
  • Deltagelse i flere tværgående strategiske projekter.

Dine kvalifikationer 
Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring inden for den finansielle sektor. Du har flere års erfaring med bæredygtighedsdata og eventuelt regulatorisk compliance. Du motiveres af at lave de rigtige løsninger, og at arbejde i et fagligt solidt miljø. Du er omhyggelig, struktureret og analytisk. Du kan lide at tage ansvar, har et godt overblik, og sætter en ære i at følge opgaverne til dørs. Du er en god kollega og du arbejder godt på tværs af flere afdelinger og forstår værdien af stakeholder management. 

Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor struktur, prioritering, sparring, vidensdeling og teamånd er altafgørende faktorer for at lykkes. 

Din nye arbejdsplads 
Du bliver en del af en velfungerende afdeling i Wealth Managements tværgående forretningsenhed. Vi har en professionel tilgang og ønsker at servicere NPA, Asset Management og resten af forretningen på den mest effektive måde - Samtidig skal det være sjovt at gå på arbejde i en travl og udviklende hverdag.  

Du skal være opmærksom på at Nykredit flytter hovedkontor til Nordhavn senere på året, hvorfor din nye arbejdsplads hurtigt bliver i nye fine omgivelser. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Pernille Olling på tlf. 40 17 75 15 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på tlf. 44 55 18 69.

Vi holder samtaler løbende.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
& friends v/Birthe Christiansen
København, Storkøbenhavn
Nykredit
København, Storkøbenhavn
Virksomhedsprofiler