Nykredit,

København
09-11-2023

Udvikler til Kapital og Likviditet

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
09-11-2023
Udløber:
26-11-2023
Kviknummer:
LJA-85082363
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

I Kapital og Likviditet har vi mange spændende udviklingsprojekter, og vi leder derfor efter en ny kollega, der har erfaring med programmering, og som kan bidrage med at skabe en fremtidssikret kodestruktur på tværs af flere forskellige løsninger. Lyder det som noget for dig? Så læs med her.

Din kommende arbejdsplads
Nykredit er et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) med aktiviteter inden for bl.a. realkredit, bank, leasing og porteføljeadministration. Som SIFI er der skærpede krav til Nykredits risikostyring, herunder til vores kapital og likviditet.

I afdelingen Kapital og Likviditet har vi bl.a. ansvaret for beregning og rapportering af koncernens kapital- og likviditetsrelaterede nøgletal. Der er tale om komplekse beregninger, der indeholder en stor mængde data. For at vi kan løse vores opgaver tilfredsstillende, er det en forudsætning, at vi har et godt samarbejde med hele koncernen, herunder med Nykredits IT-afdeling.

Kapital og Likviditet er bl.a. ansvarlig for:

  • Beregning af de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko og kapitalkrav
  • Beregning af de regulatoriske likviditetskrav
  • Intern og ekstern kapital- og likviditetsrapportering, herunder indberetning til myndigheder.

Afdelingen er en del af Funding og Kapital, der er en del af CRO-området i Nykredit. Kapital og Likviditet består af cirka 15 dygtige specialister med et højt fagligt niveau. Vi værner om et uformelt arbejdsmiljø med plads til godt humør. Vi har arbejdsplads i Nykredits hovedsæde i København.

Dit kommende job
Vi har i Kapital og Likviditet mange større udviklingsprojekter, og vi er derfor på jagt efter ny kollega, der med sine evner inden for kodning kan hjælpe os med at binde de forskellige løsninger sammen på en hensigtsmæssig måde.

Vi behandler store datamængder til brug for vores mange forskellige beregninger, og du skal derfor først og fremmest kunne skabe en god struktur for inputs, outputs og interne afhængigheder i vores beregninger. På baggrund af dette overblik bliver det din kerneopgave at skabe en fremtidssikret og fleksibel kode på tværs af forskellige løsninger, som følger best practice på området. Du skal også kunne formidle dette overblik både internt i afdelingen og til andre enheder i Nykredit.

Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til finansiel lovgivning i forvejen. Det vigtigste er, at du har forståelse for kodning og for at binde forskellige løsninger sammen på en fremtidssikret fleksibel og overskuelig måde.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse i softwareudvikling eller datalogi. Du har erfaring med programmering, og du har tekniske færdigheder i at udvikle smarte løsninger.

Du trives med at udvikle og optimere, og du ser sammenhænge på tværs. Du har en struktureret tilgang til dine opgaver, og du formår at skabe struktur og overblik over selv meget komplicerede processer og beregninger. Du formår samtidig at formidle dette overblik til dine kolleger.

Du motiveres af at skabe løsninger, der sikrer, at vi i afdelingen kan fortsætte vores fokus på at forbedre og strømline den måde, hvorpå vi udfører vores beregninger og governance. Derudover er du lærenem og kan hurtigt tilegne dig ny viden. Du sætter pris på at indgå i større projekter, hvor du sammen med dine kolleger i fællesskab arbejder på at sikre gode løsninger til gavn for hele Nykredit.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Mette Tams Kitaj på tlf. 20 57 82 36 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen på tlf. 44 55 18 43.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler