Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Brænder du for at supportere dine kolleger og sikre gode
kundeoplevelser? Har du lyst til at understøtte bankens erhvervsrådgivere med
solidt backoffice-arbejde og et smil på læben? Kan du håndtere bankskifte og
lånesager til erhvervskunder og samtidig indgå en i god dialog med vores
erhvervscentre? Er du systematisk, kvalitetsbevidst og har blik for detaljerne,
så er du måske den nye kollega vi søger.
Jobbet
Som supporter på erhvervsområdet skal du bl.a.:
- Håndtere lånesager og realkreditsager, herunder dokumentproduktion
og sikringsakter
- Yde sparring til erhvervsrådgiverne om sagens
konstruktion og sikkerhedsetablering under hensyntagen til bankens standarder,
retningslinjer og lovgivning
- Bistå rådgiverne med onboarding af nye kunder, herunder
håndtering af selve bankskiftet
- Yde support til kollegerne i erhvervscentrene
Vores forventninger til dig
Du har en solid bankmæssig baggrund og sidder i en
lignende stilling i dag. Du kan sidde som rådgiver, men gerne vil prøve kræfter
med support-delen.
Det er en fordel hvis du har erfaring med håndtering af
erhvervssager/kunder, men er vi også indstillet på at give dig den nødvendige
oplæring.
Derudover forestiller vi os, du
- har let til smil og trives med at yde support til andre
- er struktureret og detaljeret i din arbejdsstil
- ser alle opgaver som vigtige og er altid parat til at
give en hånd med.
- kan lide at arbejde med processer og løbende optimering
- arbejder selvstændigt, men trives og fungerer godt i et
team.
Det er tillige en fordel, hvis du har erfaring med BEC,
e-engagement og tinglysning.dk
Arbejdssted og kolleger
Forretningssupport består af 2 centre, der ligger i
henholdsvis Odense og Glostrup.
Centret i Glostrup består af 60 engagerede medarbejdere,
delt i mindre teams. Hvert team løser specialopgaver, men der er også opgaver
der går på tværs. Opgaverne dækker bredt over realkredit, lånesager, bankskifte,
pensionsadministration, kort- og netbank-indsigelser samt en række kontrol- og
backofficeopgaver. Du vil i dagligdagen
indgå i et team med 3 andre kolleger, alle med speciale i erhvervssager.
Sammen med centret i Odense, servicerer vi både bankens
filialer, erhvervscentre og stabe. Vi arbejder tæt sammen, har et uformelt
miljø med god energi og fokus på levering af opgaver indenfor servicemål. For
at nå i mål, hjælper vi hinanden, deler viden og er gode til grin.
Som blæksprutter i banken, samarbejder vi på kryds og
tværs for at sikre den rigtige blanding af gode kundeoplevelser og den rigtige
kvalitet i sagerne
Forretningssupport Glostrup er centralt beliggende i
Glostrup, med kun få minutters gang til Glostrup Station og Glostrup Shoppingcenter.
Det får du
Som medarbejder i Forretningssupport bliver du en del af
en stærk koncern med ambitionen om at drive landets bedste bank. De seneste år
har banken præsteret solide forretningsmæssige resultater og budt flere tusinde
nye kunder velkommen. Og så er vi for 13. år i træk udnævnt til danskernes
foretrukne bank.
Som arbejdsplads kan vi tilbyde
et uformelt miljø med sparring, videndeling og god energi
gode muligheder for faglig og personlig udvikling
konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring, tandforsikring
og mange andre medarbejdergoder
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller
Forretningssupport, er du velkommen til at ringe til
- Forretningssupportchef Christina Skov,
38 48 43 12
- Direktør
for Forretningssupport Henrik Thagaard, 38 48 43 01.
Hvis jobbet matcher dig, vil vi glæde os til at se din
ansøgning.
Ansøgningsfristen er fredag den 9. december 2022