Nykredit

Nykredit,

Roskilde
11-11-2021

Studentermedhjælper til Regionsledelsen

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
11-11-2021
Udløber:
01-12-2021
Kviknummer:
LJA-82943149
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Søger du et spændende og udfordrende studiejob, der giver indsigt i ledelse og Retail Banking? Er du serviceminded af natur og evner at bevare overblikket i en travl hverdag, hvor din hjælp altid er efterspurgt? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

 

Med et stærkt foreningsejerskab i ryggen sørger vi for at være tilstede i hele landet - både i gode og dårligere tider. Dette er en del af det samfundsansvar, vi synes, det er naturligt at bidrage med. I Nykredit er vi mere end 3.500 medarbejdere. Med ca. 500 studerende ansat er vi en stor arbejdsplads for ambitiøse unge, der ønsker at starte karrieren i Nykredit. Udviklingsmulighederne er mange - jo mere ansvar du viser, at du kan påtage dig, jo mere ansvar får du.

 

Dit kommende job

Som studentermedhjælper i Nykredit Region Sjælland arbejder du tæt på Regionsledelsen. Du kommer til at udnytte din teoretiske viden fra dit studie samtidig med, at du tilegner dig praktisk erfaring inden for Retail Banking samt får indsigt i en koncerns strategi og forretning.

 

Dine primære arbejdsopgaver er bl.a.:

  • udarbejdelse af månedlige performancerapporter

  • lettere analyseopgaver og databehandling i Excel

  • løbende formidlingsopgaver og forberedelse af mødemateriale m.m.

  • planlægning og eksekvering af kundearrangementer og lignende

  • drift af udvalgte aktiviteter på tværs af regionen  

  • løbende ad hoc-opgaver for ledelsen.

 

Bring dine kompetencer i spil

Du er en dygtig kommunikator både mundtligt og skriftligt samt god til at strukturere og videreformidle dine løsninger. Har du samtidig flair for tal, er det en fordel, men ikke et krav. Vi lægger vægt på, at du er samarbejdsvillig og ansvarsbevidst i løsningen af dine opgaver. Du er detaljeorienteret, så du trives i rollen som garant for kvaliteten af det, vi leverer. Du sætter dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger og kan prioritere dine opgaver i travle perioder. Som person er du initiativrig, åben og serviceminded. Du er struktureret, detaljeorienteret og systematisk i din arbejdsmetode. Derudover trives du med arbejdsopgaver, hvor du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med problemstillinger, der ofte er komplekse.

 

Uddannelsesmæssigt har vi ikke nogle strenge krav til, hvad du studerer, så længe du har gennemført minimum et år af dit studie og har minimum to år tilbage. Vigtigt for os er, at du har en oprigtig interesse i bankverdenen og ledelse i særdeleshed.

 

Studentermedhjælper til Regionsledelsen i Region Sjælland

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Vi tager naturligvis hensyn til dit studie og dine eksamener, men vi forventer samtidig, at du har en fleksibel indstilling til arbejdstid og opgaver.

 

I Regionsledelsen bliver du vores chefkoordinators højre hånd i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver, der ofte skal løses inden for en kort deadline.

 

Læringskurven er stejl, og du kommer til at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du er ansat hos os. Du vil blive udfordret med komplekse opgaver, og din erfaring styrkes gennem det tætte arbejde med ledelsen samt sparring med dine kolleger. Vi har fokus på din udvikling og vil hjælpe dig med at få den karriere, du ønsker i Nykredit.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte chefkoordinator Marina Christiansen på 60 72 40 76.

 

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

 

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

 

By

Roskilde

 

Ansøgningsfrist

01-12-2021

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler