Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Vil du være med til at sikre, at Nykredits styring af operationel risiko bliver taget til næste niveau? Så er jobbet som studentermedhjælper i Conduct & Operational Risk måske noget for dig.
Du får en unik chance for at få indblik i operationel risikostyring i en finansiel koncern
Stillingen som studentermedhjælper i Conduct & Operational Risk giver dig muligheden for at lære, hvordan Danmarks største udlåner styrer sine operationelle og omdømmemæssige risici. I Conduct & Operational Risk har vi ansvaret for overvågning, kontrol og rapportering af Nykredit-koncernens ikke-finansielle risici til bl.a. direktionen, bestyrelsen og myndighederne. Du vil derfor i samarbejde med teamets risk officers komme til at bidrage til vores løbende overvågning og rapportering.
I forbindelse med vores igangværende implementering af en ny digital løsning for risikostyring i Governance, Risk & Compliance-platformen, MetricStream, vil du også skulle arbejde med dataunderstøttelse af risikostyring i MetricStream.
Du vil være en vigtig del af vores arbejde med udarbejdelsen af løbende analyser og præsentationsmateriale, der understøtter forretningen i emner relateret til operationelle risici.
Det vil du konkret være ved at:
- bistå risk officers med databehandling, analyser og formidlingsmateriale
- opsamle og analysere operationelle hændelser
- forbedre og effektivisere vores rapportering og andre tilbagevendende opgaver
- varetage driftsopgaver i forbindelse med vores nye digitale løsning for risikostyring, MetricStream
- håndtere forskellige interessenter på tværs af Nykredit.
Arbejdstiden er cirka 15 timer om ugen fordelt på to eller tre arbejdsdage, hvor der naturligvis tages hensyn til dine forelæsninger og eksamensperioder.
Dine kvalifikationer
- du er på dit andet eller tredje år af din bacheloruddannelse, fx stud.polit., stud.oecon., stud. HA eller stud.scient.oecon.
- du har erfaring med Office-pakken, i særdeleshed er er du hjemmevant i Word, Excel og SAS, det er et plus, hvis du har erfaring med PowerBI og/eller kodning
- du er analytisk stærk, grundig, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
- du arbejder struktureret samt formår at have gang i flere opgaver samtidig
- du skal gerne være udadvendt og have lyst til at være en del af et team, der arbejder tæt sammen i et stærkt og fagligt miljø.
Din succes i jobbet afhænger i høj grad af din evne til at levere høj kvalitet og arbejde selvstændigt. Vi tror på frihed under ansvar og delegerer et betydeligt ansvar til dig. Det betyder, at du får en væsentlig indflydelse på de opgaver, du er med til at løse. I takt med, at du udvikler dine kompetencer, får du også løbende flere arbejdsopgaver og mere ansvar. Vi fastansætter en del af vores studenter, når de har færdiggjort deres studie, og du får løbende mulighed for at vise og udnytte dit potentiale.
Din nye arbejdsplads
Conduct & Operational Risk består p.t. af syv medarbejdere, afdelingen er en del af Risk & Conduct med cirka 40 medarbejdere. Risk & Conduct har det overordnede ansvar for koncernens risikopolitik og principper for risikostyring, kontrol med risikotagning, validering af risikomodeller samt ledelsesrapportering på risikoområdet. Du kommer til at lære en masse om risikostyring i en stor finansiel koncern samt får mulighed for at få et stærkt netværk i en stor koncern med mange muligheder.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte analytiker Xuming Stjernstrøm på tlf. 31 31 56 00.
Vi indkalder løbende til samtale og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet.