Nykredit

Nykredit,

København
05-10-2022

Studentermedhjælper til Bæredygtige Investeringer i Nykredit Asset Management

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
05-10-2022
Udløber:
19-10-2022
Kviknummer:
LJA-84099234
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med at til at skubbe til den bæredygtige udvikling? Vi søger en studentermedhjælp til at realisere vores ambition om at være Danmarks førende samfundsansvarlige formueforvalter. Vi forvalter mere end 400 mia.kr. på vegne af vores kunder. De er investeret i mere end 4000 virksomheder. Med det følger et stort ansvar, og en del af det indebærer sammen med vores kunder at skubbe på for de bedste løsninger, til de udfordringer vores verden står overfor.

Du vil blive en del af en foreningsejet virksomhed, hvor samfundsansvaret er en naturlig del af det, vi gør. I Nykredit er vi mere en 3.500 medarbejdere. Med ca. 500 studerende ansat er vi en stor arbejdsplads for andre ambitiøse unge, der ønsker at starte karrieren i Nykredit. Udviklingsmulighederne er mange - jo mere ansvar du viser, at du kan påtage dig, jo mere ansvar får du. 

Dit kommende job
Hos Nykredit Asset Management kommer du til at udnytte din teoretiske viden fra dit studie og tilegne dig praktisk erfaring inden for den finansielle verden. Fokus vil særligt være på at indhente informationer, der kan give os og vore kunder indsigter om den bæredygtige udvikling, samt ikke mindst at eksekvere på vores aktive ejerskab. Vi har helt konkret brug for bistand til:

  • at vurdere dagsordner og afgive stemmer på de mere end 4000 aktieselskabers generalforsamlinger
  • at bistå med den løbende dialog med selskaberne om udfordringer og indsats
  • at indhente og håndtere bæredygtighedsdata til brug for evaluering og dokumentation.

Studentermedhjælper i Sustainable Investments
Du vil indgå i Nykredit Asset Managements team for bæredygtige investeringer. Det består af fem fuldtidsansatte specialister og to studenter. Vi er med mere end 400 mia.kr. under forvaltning blandt de største forvaltere i Danmark, og vores kunder spænder fra privat kunder til institutionelle investorer i såvel ind- som udland.

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Vi tager naturligvis hensyn til dit studie og dine eksamener, men vi forventer samtidig, at du har en fleksibel indstilling til arbejdstid og opgaver.

Bring dine kompetencer i spil
Vi forventer, at du har interesse for de globale bæredygtighedsudfordringer, økonomiske udvikling og finansielle markeder, at du er serviceminded, og det er naturligt for dig at tage ansvar for dit arbejde og følge dine opgaver helt i mål.

Du studerer på en videregående økonomisk uddannelse, f.eks. cand.merc., cand.scient.oceon, cand.scient.pol, cand.polit. eller lign. og har gennemført minimum et år af dit studie og har minimum to år tilbage.

Vi ikke bare håber, men forventer, at du kommer til at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du er ansat hos os. Du vil blive udfordret med komplekse opgaver, og din erfaring styrkes gennem sparring med specialister og kolleger. Vi har fokus på din udvikling og vil hjælpe dig med at få den karriere, du ønsker i Nykredit. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of ESG Søren Larsen på tlf. 44 55 14 23.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler