Nykredit,

København
19-09-2022

Specialist med SimCorp Dimension erfaring til BizTech Wealth

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
19-09-2022
Udløber:
10-10-2022
Kviknummer:
LJA-84046012
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT og web
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

”Er du stærk i SimCorp Dimension, og vil du være med til at styrke og videreudvikle kapitalplatformen i Danmarks tredje største kapitalforvaltningshus? Siden Nykredit gik sammen med Sparinvest er der blevet arbejdet intenst på at forene to systemlandskaber og skabe fremtidens løsninger, som skal understøtte Nykredits Wealth strategi, og vi leder efter kolleger til at være med på rejsen.

Specialist med fokus på at udvikle og optimere vores funktionalitet og arbejdsprocesser
Du får en spændende hverdag, hvor din overordnede opgave er at videreudvikle forretningsprocesser og systemanvendelse i tæt samarbejde med vores kolleger i Wealth Management. Vi arbejder med et forretningsområde i stærk vækst, og vi lover, at du ikke kommer til at kede dig. Vi har en stor og kompleks SimCorp Dimension installation og mange spændende og krævende projekter i gang samt på vej.

Sammen med dine kolleger, bliver det din opgave at:

  • udvikle ny funktionalitet og arbejdsprocesser i SimCorp Dimension, der understøtter vores samarbejdspartnere i forretningen og strategien
  • indgå i dialog med forretningen omkring behov og krav til løsninger
  • optimere eksisterende løsninger og processer mhp. at sikre, at vores platform er robust og fremtidssikret
  • supportere brugere i eksisterende løsninger ved mere komplekse spørgsmål som en del af second level support
  • samarbejde i et agilt team og på tværs af forretningsenhederne.

Bliv en del af et fagligt stærkt team
Du bliver en del af et velfungerende agilt team, hvor du vil arbejde tæt sammen med andre specialister. Vi har en stærk holdånd og et rigtig godt samarbejde i teamet, og vi sætter personlig og faglig udvikling højt. Omgangstonen er uformel, vores kompetencer og baggrund spænder bredt, og vi vægter faglig sparring højt, som er underbygget af en kultur bestående af tillid og videndeling. Du får også rig mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi anvender SimCorp Dimension i Nykredit, da du vil deltage i større ændringer og forbedringer af anvendelsen af systemet.

Vi er placeret i København og organisatorisk i BizTech Wealth, hvor vi kan trække på 80 engagerede og fagligt stærke kolleger inde for samme brancheområde samt en bredere digital enhed bestående af over 500 kolleger.

Du vil gerne udfordres og udvikles
Du arbejder med eller har tidligere arbejdet med SimCorp Dimension, du har indsigt i forretningsprocesser vedrørende handel, afvikling, investment controlling, finansiel rapportering og/eller databaser.

Hertil kan du genkende, at du:

  • er en teamplayer, der ser værdi i tæt samarbejde i teamet og med forretningen og vægter videndeling og sparring højt
  • trives med at tage en drivende rolle i teamet
  • er ambitiøs og analytisk, og du trives under skiftende udfordringer
  • har nemt ved at tilegne dig ny viden og opsøger denne aktivt
  • har lyst til at forbedre eksisterende processer og udvikle nye til gavn for forretningen
  • trives med faglige udfordringer, der giver dig lyst til at gå på arbejde.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Claus Anker på tlf. 44 55 22 41 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på tlf. 44 55 18 69.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler