Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

Hjørring
23-11-2021

Souschef til filialen i Hjørring

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Praktisk information
Oprettet:
23-11-2021
Udløber:
27-11-2021
Kviknummer:
LJA-82990323
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Da filialens nuværende souschef har ønsket at arbejde i en anden retning, og derved give souschef stafetten videre, søger vi en ny souschef som vil være med til at videreudvikle en ambitiøs bank, samt engagere sig i lokalområdet for at tiltrække nye kunder. Er du en resultatorienteret holdspiller med et godt drive? Kan du være med til at inspirere og udvikle medarbejderne, så de hele tiden yder vores kunder den bedste rådgivning? Så er du måske vores nye souschef i filialen i Hjørring.

 

Jobbet der venter dig

Vi har sektorens højeste kundetilfredshed blandt de danske privatkunder, og det skal du være med til at sikre fremadrettet. Som souschef er du sammen med filialdirektøren ansvarlig for at fortsætte den meget positive udvikling i filialen. Du vil i samarbejde med filialdirektøren og souschefen i Frederikshavn få det ledelsesmæssige ansvar for 9 kompetente medarbejdere i Hjørring og Frederikshavn, som du skal motivere og inspirere til at skabe resultater på en professionel og engageret måde.

 

Du skal ligeledes markedsføre filialen i området, og via dine udadvendte aktiviteter, samt dit netværk, være med til at tiltrække nye kunder til filialen.

 

Derudover vil du også have opgaver af mere administrativ karakter, eksempelvis målopfølgning og sikring af kreditkvalitet.

Du vil få en kundeportefølje bestående primært af privatkunder samt mindre erhvervskunder, som du skal servicere og rådgive inden for alle bankens forretningsområder. Porteføljen er tilpasset, så der er plads til, at du kan være en aktiv del af filialens ledelsesteam.

 

Filialen i Hjørring en filial med fokus på medarbejdertrivsel og kundetilfredshed

Du kommer ind i vores team, hvor vi har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe verdens bedste arbejdsplads.

 

Vores dagligdag foregår med en åben og ærlig dialog, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi dyrker det sociale samvær og det gode humør i en travl hverdag. Vi oplever ofte, at vores kunder og samarbejdspartnere bemærker og værdsætter den gode stemning, når de træder ind i filialen, udtaler filialdirektør Christian Enemark.

 

Din person

Du sidder i dag i en lignende stilling eller evt. i et rådgiverjob, og ser jobbet som dit næste karriereskridt. Du har evnerne til at motivere og udvikle dine kolleger. Du er god til at opsøge nye muligheder og er ikke bange for at gå foran samt være en god rollemodel for dine kolleger.

Du har den faglige ballast i orden via en finansiel uddannelse. Du har et godt solidt kreditmæssigt håndværk, og du har øje for og går efter at lave gode forretninger. Du er resultatorienteret og går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.

 

Det får du

Som souschef bliver du en del af en stærk koncern med ambitionen om at drive landets bedste bank. De seneste år har banken præsteret solide forretningsmæssige resultater og budt flere tusinde nye kunder velkommen. Og så er vi for 12. år i træk udnævnt til danskernes foretrukne bank.

 

Herudover bliver du en del af en arbejdsplads hvor arbejdsglæden er i top, og hvor medarbejderne er motiverede og ser frem til at gå på arbejde.

 

Som arbejdsplads kan vi yderligere tilbyde:

 

  • Et uformelt miljø

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

  • En bank med høj tilgængelighed, hvor det at sætte kunden i centrum, er mere end tomme løfter

  • Konkurrencedygtig løn, bonusordning, sundhedssikring og mange andre medarbejdergoder

 

Filialen er kasseløs og er centralt beliggende på Sct. Olai Plads 2, Hjørring.

Nærområdet er kendetegnet ved at være et attraktivt ejerboligområde, hvor der er gode muligheder for bæredygtig vækst.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til filialdirektør Christian Enemark på tlf.nr. 38 48 35 50.

Ansøgningsfristen er den 27. november. Vi holder løbende samtaler.

 

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler