Nykredit,

København
24-03-2023

Seniorspecialist til Trade Monitoring

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
24-03-2023
Udløber:
14-04-2023
Kviknummer:
LJA-84640569
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være en vigtig del af Nykredits forsvarslinje, der skal identificere og forebygge forsøg på markedsmanipulation og insiderhandel, samt sikre, at værdipapirer handles til markedspris? Så er det måske dig, vi leder efter.

Dit kommende job
Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i Trade Monitoring teamet i Nykredit Wealth Management, hvor vi bl.a. er ansvarlige for overvågning af handelsordrer og transaktioner iht.  Markedsmisbrugsforordningen og Best Execution krav i MiFID II.

Som seniorspecialist hos os kommer du til at have medansvar for at lovgivningen overholdes ved at udføre kontroller for investeringsområderne i Nykredit koncernen, der omfatter afdelinger på tværs af Nykredit herunder bl.a. Nykredit Asset Management og Nykredit Markets Trading.

Vi arbejder tæt sammen med front- og middle office enheder i Nykredit koncernen samt med Compliance og Intern Revision.

Dine ansvarsområder
I samarbejde med dine øvrige kolleger i teamet kommer du til at:

  • gennemgå og analysere system-genererede alarmer vedr. transaktioner og handelsordrer
  • have ansvar for udarbejdelse af ledelsesrapportering til de forskellige forretningsenheder
  • bidrage til løbende at kalibrere og optimere kontroller og alarmer
  • blive inddraget i tværorganisatoriske, regulatoriske udviklings- og implementeringsprojekter
  • være medansvarlig for årlig revision af forretningsgange, vejledninger samt optimere eksisterende processer
  • have medansvar for at Nykredit overholder gældende regulering ift. Kommunikationsovervågning samt sikre at systemer og processer er optimale.

Din profil
Du har en finansiel uddannelse på kandidatniveau og flere års relevant erhvervserfaring fra den finansielle branche - gerne fra en stilling som controller eller trader. Vi forventer, at du har et bredt og indgående kendskab til finansielle markeder og instrumenter og gerne har erfaring eller forståelse for handel med værdipapirer.

Stillingen kræver, at du er struktureret, er god til at prioritere din tid, evner at danne relationer med vigtige interessenter og kan lide at arbejde med mange forskellige opgaver. Det er en fordel, at du er vant til at arbejde med Excel og har flair for IT. Praktisk erfaring med Bloomberg, Nasdaq Trade Surveillance og SimCorp Dimension er en fordel, men ikke et krav.

Din succes vil i høj grad afhænge af din evne til at kombinere et godt øje for detaljen med et stort overblik. Du er initiativrig, proaktiv, opsøgende og nysgerrig. Du har en stærk analytisk evne og logisk sans, har en systematisk tilgang til arbejdsopgaverne og sikrer fremdrift i igangværende drifts- og udviklingsopgaver.

Din nye arbejdsplads
Trade Monitoring teamet er en del af Trade Reporting & Monitoring, som i dag har ni fuldtidsansatte samt fem studenter. Vi er et dynamisk og uformelt team med motiverede og engagerede medarbejdere med vægt på både faglig og personlig udvikling. Vi er en del af Wealth Management i Nykredit, der bl.a. udbyder kapitalforvaltning og formueadministration og er beliggende ved Nykredits hovedsæde i København.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Trade Reporting & Monitoring Rikke Krusenstjerna-Hafstrøm på tlf. 29 28 69 28 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på tlf. 44 55 18 69.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler