Nykredit,

Hillerød
07-05-2024

Seniorprivatrådgiver - Ejerleder til Center Hillerød

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
07-05-2024
Udløber:
28-05-2024
Kviknummer:
LJA-85471941
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du klar til at videreudvikle dit talent, og ønsker du at være en del af Nykredits ambitiøse vækststrategi? Og vil du gøre drømme til virkelighed? Vær med til at sikre at vores kunder får det optimale ud af deres økonomi, så de kan leve det liv, de drømmer om. Er du privatrådgiver med interesse i at rådgive mindre ejerlederkunder i samarbejde med kolleger fra erhverv? Så er jobbet som seniorprivatrådgiver - ejerleder måske noget for dig.

Som seniorprivatrådgiver - ejerleder får du mulighed for at arbejde selvstændigt med kundeporteføljer, hvor kunden er både privat- og erhvervskunde i Nykredit. Du udvikler gennem helhedsrådgivning den samlede forretning på bestående kunder i porteføljen, og identificerer samtidig potentiale og mulige nye kunder. Kundetilfredshed, proaktivitet, tilgængelighed og fleksibilitet er væsentlige fokusområder, når du møder kunden. Det er centralt at lytte til og forstå kunden, komme med relevante løsninger og skabe forudsigelighed i samarbejdet mellem kunden og Nykredit.

For de boligkunder, der også ejer en mindre erhvervsvirksomhed, er du som seniorprivatrådgiver – ejerleder kundeansvarlig for hele kundeforholdet på tværs af privat og erhverv. Erhvervsdelen betjenes i samarbejde med en erhvervsrådgiver i Direkte Kunderådgivning Erhverv. Det er ikke en forudsætning, at du allerede har arbejdet med selvstændige erhvervsdrivende tidligere, men du skal have motivationen til at udvikle dig inden for området.

Bring dine færdigheder i spil
Nykredit er til for kunderne. Det betyder, at du som seniorprivatrådgiver - ejerleder i Center Hillerød formår at lytte til kundernes behov, ønsker og drømme og samtidig identificere de økonomiske aspekter af deres liv, de muligvis ikke selv har fået øjnene op for – det kan være alt fra boliglån til daglig økonomi, forsikring, pension og formue.

Dine ansvarsområder bliver at:

  • identificere dine kunders individuelle behov
  • yde kvalificeret kunderådgivning
  • håndtere din egen kundeportefølje opbygge varige relationer til mindre erhvervsdrivende, der sikrer, at du er på forkant med kundens økonomiske liv.

Du har en finansiel uddannelse og motiveres af kundekontakt og rådgivning. Din succes findes i din tilgang til dine kunder og din interesse for andre mennesker og deres liv. Med dine solide kommunikative færdigheder formår du at skabe den tætte relation til den enkelte kunde, og samtidig samarbejder du aktivt med det formål at bidrage til teamets og centrets målopfyldelse.

Bliv en del af vores center
I Nykredit Hillerød bliver du en del af et ambitiøst hold med 19 kolleger og derudover specialister, erhvervs- og Private Banking-rådgivere i huset. Du bliver en del af et energifyldt og dygtigt team.

Du kan forvente at komme til at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du er ansat hos os. Du vil blive mødt med komplekse opgaver, og din erfaring udvikles gennem sparring med specialister og kolleger. Vi har fokus på din udvikling og vil hjælpe dig med at få den karriere, du ønsker i Nykredit.

Din udvikling er vores investering
I Nykredit prioriterer vi udvikling og muligheder for alle medarbejdere, der vil, kan og gør. Vi spotter talenter, giver dig ansvar og understøtter din udvikling, uanset om du er ny medarbejder, specialist eller leder. Hos os vil du opleve, at gensidig tillid og respekt er bærende elementer i vores kultur og måden, vi møder vores kunder på. Vi vil investere i dig, så vi sammen kan gøre en forskel for vores kunder.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte privatkundechef Mike Bylov Jensen på tlf. 61 34 14 87. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler