Nykredit,

København
20-03-2023

Seniorkreditspecialist til Kreditbevilling Ejendom

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
20-03-2023
Udløber:
10-04-2023
Kviknummer:
LJA-84629035
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at påvirke kreditbeslutningerne i Nykredits erhvervsportefølje, og har du lyst til at sætte ESG og bæredygtighed på dagsorden i kreditbeslutningerne i Nykredit? Så er du måske vores nye kollega.

En vigtig rolle i beslutningsprocessen
Som seniorkreditspecialist i Kreditbevilling Ejendom får du sammen med syv kolleger ansvaret for at kreditvurdere og bevillige lån og kreditter til Nykredit-koncernens erhvervskunder. En central del af din dagligdag bliver rådgivning af- og sparring med dine kundevendte kolleger. I den kommende tid sætter vi yderligere fokus på ESG i et kreditperspektiv, og du vil komme til at medvirke i denne bevægelse og blandt andet også deltage i et nyt uddannelsesforløb. Du får med andre ord en væsentlig og spændende rolle i de kreditbeslutninger, der tages i fremtiden.

I praksis kommer du til at:

  • bidrage til hurtige og effektive kreditbeslutninger
  • støtte og sparre med vores kundevendte kolleger
  • medvirke til at forme Kredits rolle i den grønne omstilling
  • sikre implementering af nye kredittiltag
  • understøtte Nykredits kunde- og markedsstrategi på erhvervsområdet.

Kompetencer indenfor analyse og kreditvurderinger
Du har solid bankerfaring og bred forretningsfaglig indsigt, og gennem kundeforståelse og kreditfaglige færdigheder kan du understøtte Nykredits forretningsmæssige mål inden for rammerne af Nykredits kreditpolitik. Du forstår vigtigheden af at tænke rationelt og være undersøgende, så vi hele tiden leverer en indsats, der lever op til kreditstandarderne. Derudover kan du gennemskue og skabe overblik over erhvervskunder, regnskaber og komplekse økonomiske problemstillinger samt sikre det nødvendige beslutningsgrundlag.

Du er en holdspiller, der ønsker nye udfordringer
Som person er du nysgerrig og troværdig. Du er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og du har let ved at skabe relationer. Sparring og vidensdeling er en essentiel del af vores hverdag, og med gruppens centrale placering i Kreditpolitik og Bevilling er vi forpligtet til at bidrage med ideer og initiativer, der styrker både kredit-processen og udøvelsen. Du skal kunne indgå i et team, der vægter fællesskabet højere end egne sejre, men samtidig giver plads til høje ambitioner på både egne, teamets og Nykredits vegne.

Din nye arbejdsplads
I Kreditbevilling Ejendom, der består af otte medarbejdere, kreditbehandles mellemstore og store ejendomskunder, skoler, hoteller, andelsboliger og almene boligorganisationer i forhold til analyse, kreditvurdering og bevilling. En del af sagerne skal bevilges i direktion og bestyrelse i såvel Nykredit Bank som Nykredit Realkredit. Herudover deltager afdelingens medarbejdere i projektarbejde, undervisning mv. med kreditfagligt indhold. Vi værner om en kultur, der er præget af fællesskab og samarbejde og en stolthed over at passe på vores kunder og Nykredit.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Hans Christian Ussing på tlf. 44 55 12 17, underdirektør Lars Nielsen på tlf. 44 55 19 87 eller seniorrekrutteringspartner Christian Henningsen på tlf. 44 55 18 43.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler