Gem annonce

Nykredit,

København
08-05-2024

Senioranalytiker til udvikling af økonomisystemer i Group Finance & Investments

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
08-05-2024
Udløber:
24-05-2024
Kviknummer:
LJA-85474684
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed

Er du interesseret i at være med til at videreudvikle Nykredit? Er du både handledygtig og god til at samarbejde? Vi søger en senioranalytiker med motivation til at sætte et stort aftryk på moderniseringen af vores systemlandskab i en forskelligartet hverdag, hvor du og din udvikling er i fokus.

Dit kommende job
Nykredit er i gang med en transformation, som styrker koncernens i forvejen solide konkurrence- og markedsmæssige position, og det stiller krav til hele organisationen, herunder økonomirapporteringen.

I Group Finance & Investments i Nykredit arbejder vi hele tiden på at forbedre systemunderstøttelsen, og aktuelt står vi over for at implementere OneStream som en ny Corporate Performance Management (CPM) løsning. Du har nu mulighed for at blive en del af denne spændende rejse, hvor videreudvikling, optimering, procesforbedringer og datakvalitet står øverst på agendaen i vores arbejde med fortsat at udnytte OneStreams mange funktionalitetsmuligheder.

OneStream understøtter rigtig mange processer i vores økonomifunktion, herunder konsolidering af regnskab, budget- og forecastprocesser samt ekstern- og intern rapportering. Du får derfor også en vigtig rolle i implementering af relevante projekter og ny regulering, som fx CRSD.

Du har gode samarbejdsevner og et stort drive
Vi søger en initiativrig senioranalytiker, som har lyst til at præge, hvordan OneStream kan anvendes optimalt. Du er nysgerrig og entusiastisk omkring at bruge dine tekniske færdigheder til at skabe overblik og til at gøre hverdagen lettere og enklere for vores kolleger og samarbejdspartnere i organisationen. Du trives i en hverdag med forskelligartede opgaver, der både kan bære præg af systemudvikling, procesforbedringer og daglig systemunderstøttelse.

Du tilgår dine opgaver med et forretningsperspektiv og er garant for kvalitet og god governance. Vi forestiller os, at du med din selvstændighed og solide samarbejdsevner kan medvirke til at drive og eksekvere tiltag, der understøtter den igangværende transformation.

Vi forestiller os, at du besidder følgende kvalifikationer:

  • En lang videregående uddannelse med flere års relevant erfaring.
  • Trives i en funktion, hvor du skal være opsøgende og skabe relationer og sikre udvikling af platformen.
  • Motiveres af at videreudvikle og optimere anvendelse af rapporterings- og konsolideringssystemer.
  • Erfaring med programmering og konfigurering.
     

Det er ydermere en klar fordel, hvis du har arbejdet med koncernregnskab og har erfaring med OneStream og/eller Hyperion suiten, som er Nykredits nuværende CPM løsning.

Din nye arbejdsplads
I Nykredit anerkender og værdsætter vi vores medarbejdere for ambitioner og den ekstra indsats, og der vil derfor være masser af muligheder for udvikling.

Konkret bliver du en del af et ambitiøst mindre team med fælles interesse for anvendelsen af finansielle systemer til understøttelse af den økonomiske rapportering. Teamet har en bred kontaktflade i både Group Finance & Investments og forretningen, som sætter stor pris på en uformel omgangstone og en god holdånd.

Arbejdssted er i Nykredits nybyggede hovedsæde i Nordhavn. Vi dyrker fællesskabet ved at være mere på kontoret end hjemme, men ønsker samtidig at give den enkelte fleksibilitet ved at tilbyde mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Alexandra Steenstrup Berthelsen på tlf. 27 12 28 82. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Virksomhedsprofiler