Nykredit,

København
24-11-2022

Senioranalytiker til Regulering

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
24-11-2022
Udløber:
08-12-2022
Kviknummer:
LJA-84279954
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at komme helt tæt på projekter og opgaver, hvor overskriften er effekterne af international regulering på Nykredit og ikke mindst bæredygtighedsagendaen? Som senioranalytiker i Regulering får du mulighed for at arbejde med de koncerntværgående kapitalstyringsprocesser og stresstest – både de klassiske og de nye klima-stresstest.

Din nye stilling
Regulering er en mindre enhed, som er tæt forbundet til andre kapital-, kredit-, risiko- og økonomifunktioner i Nykredit. Du kommer meget tæt på det regulatoriske arbejde, som rammer koncernen i forhold til ny regulering og lovgivning. Du får samtidig lejlighed til at indgå i det internationale sektorarbejde på tværs i Europa, hvor vi følger ny lovgivning tæt og bl.a. giver høringssvar til nationale og internationale myndigheder alene og via sektororganisationer. Et helt centralt område aktuelt er den bæredygtige agenda, hvor Nykredit vil spille en vigtig samfundsmæssig rolle ved at finansiere bæredygtige initiativer samt udbyde samfundsansvarlige investeringsmuligheder.

Afdelingen har endvidere ansvaret for nogle af de store tværgående processer på kapital- og risikostyringsområdet som eksempelvis solvensbehovsprocessen (ICAAP), koncernens genopretningsplaner samt deltagelse i nationale og internationale stresstest.

Dine opgaver
Du bliver involveret bredt i afdelingens opgaver, herunder kapital- og klimastresstest og deres anvendelse, udarbejdelse af dele af koncernens genopretningsplaner samt vedligeholdelse og udvikling af Nykredits analysemodel HOMER, der er baseret på registerdata hos Danmarks Statistik. Der vil ligeledes løbende være behov for udarbejdelse af ad hoc-analyser i spændingsfeltet af regulering, kapitalforhold og stresstest.

Dine kompetencer
Du har en kandidatuddannelse med et økonomisk fokus (f.eks. cand. polit., cand. oecon., cand. scient. oecon., cand. merc.(mat) eller lignende). Du har allerede flere års erfaring inden for kapital- og risikoområdet og lige dele analytisk og strategisk mindset. Derudover er du fortrolig med håndtering af store datamængder - og har du erfaring med lidt programmering eller modellering (gerne kendskab eller erfaring med SAS, Python og Danmarks Statistiks Forskerdatabase), det vil komme dig til gode. Sidst men ikke mindst skal du være forberedt på, at der i perioder kan være meget fokus på at opnå indsigt i ny regulering.

Din nye arbejdsplads
Vi er et team af fagligt stærke specialister, som naturligvis vil prioritere din læring og støtte dig i din udvikling. Vi prioriterer i lige så høj grad vores humoristiske omgangstone og gode sammenhold. Det betyder, at vi bekymrer os for og tager os af hinanden. Vores team er kendetegnet ved at have en bred berøringsflade til andre enheder både i CRO-området og forretningsområderne, og ikke mindst stor ekstern kontakt til myndigheder, brancheorganisationer nationalt såvel som internationalt. Desuden er vi tæt på direktionen og andre beslutningstagere.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte bankdirektør Dan Sørensen på tlf. 21 49 39 79 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen på tlf. 44 55 18 43.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler