Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Vil du være med til at forme Nykredits arbejde med bæredygtighed og den grønne omstilling? Og kan du se dig selv i et fagligt dygtigt miljø i en virksomhed, som ønsker at gå forrest på den bæredygtige agenda? Så er jobbet som senioranalytiker i Risikoanalyse måske noget for dig.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af teamet i Risikoanalyse, som er overordnet ansvarlige for at koordinere aktiviteterne omkring indarbejdelse af bæredygtighed i risikostyringen i Nykredit. Samtidig er vi ansvarlige for at Nykredit lever op til en række oplysningskrav relateret til ESG som skal udvikles og offentliggøres de kommende år, og som er under stor bevågenhed både internt i Nykredit og fra offentligheden (søjle III offentliggørelsesforpligtelser).
Risikoanalyse spiller en central rolle i Nykredits Program for Bæredygtighed, der på tværs af koncernen koordinerer alle indsatser vedrørende bæredygtighed. Samtidig er vi også ansvarlige for udarbejdelsen af løbende intern og ekstern risikorapportering til direktioner, bestyrelser og Nykredits eksterne interessenter. Her kommunikerer vi bredt indenfor alle risikotyper, som er relevante for Nykredits forretning. Du vil få en rolle indenfor begge områder og vil derfor få snitflader til store dele af forretningen, og vil blive involveret i en bred vifte af indsatser og tiltag inden for bæredygtighed og risikostyring generelt.
Dine opgaver
Vores område har udviklet sig hurtigt i Nykredit. Hverdagen kan derfor være uforudsigelig, og dine opgaver vil løbende udvikle sig. Men nogle af de opgaver, du vil skulle løse, vil være at:
- sætte dig ind i og fortolke nuværende og kommende lovgivning og regulering på det bæredygtige område, og indenfor risikostyring generelt
- formidle resultater af analyser og sammenfatning af fx lovgivning eller data til interessenter på alle niveauer i organisationen
- indgå i Nykredits Program for Bæredygtighed og sikre fremdrift og eksekvering i vores projektspor vedrørende risikostyring
- afdække behov for videreudvikling af området og eksekvere på dette i tæt samarbejde med andre bæredygtighedsspecialister fra hele koncernen
- indgå i et team af analytikere med ansvaret for at samle, skabe og kommunikere risikobilledet i vores interne risikorapporter til ledelsen og i Nykredit-koncernens eksterne risikorapport, Risiko- og kapitalstyring.
Den konkrete opgaveportefølje vil kunne tilpasses i forhold til faglighed og interesser.
Du har gode kommunikative evner og en finansiel baggrund
Vigtigst er det, at du har interesse i at arbejde med bæredygtighed og risikostyring som fagområder, i tæt samarbejde med interessenter på tværs af organisationen. Du er udadvendt, selvstændig, struktureret og kan udføre og drive opgaverne frem. Du har formentlig en videregående uddannelse og mindst et par års erhvervserfaring.
Du har lyst og interesse i at sætte dig ind i lovgivningen på bæredygtighedsområdet. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at læse og omsætte lovgivning til praksis, og særligt hvis du har kendskab til bæredygtig finansiering og bæredygtighedsregulering, fx indenfor EU-taksonomi-forordningen eller søjle III offentliggørelsesforpligtelser.
Du bliver en del af den centrale risikostyringsfunktion
Risikoanalyse er en del af Nykredits risikostyrings-enhed, Risk & Conduct, hvor vi aktuelt er cirka 40 medarbejdere, der udgør en central del af koncernens anden forsvarslinje. Risk & Conduct har det overordnede ansvar for koncernens risikopolitik og principper for risikostyring, kontroller af risikotagning, samt validering af risikomodeller og ledelsesrapportering på risikoområdet. Der er tæt dialog mellem de enkelte afdelinger i Risk & Conduct, hvor vi arbejder løbende på at udnytte hinandens kompetencer, og vi har en god feedback-kultur.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Mathias Hacke på tlf. 44 55 20 38 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen på tlf. 44 55 18 43.