Gem annonce
Nykredit

Nykredit,

Silkeborg
23-11-2021

Senior-/privatrådgiver til Center Silkeborg

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
23-11-2021
Udløber:
06-12-2021
Kviknummer:
LJA-82990312
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed

Vil du gøre drømme til virkelighed? Vær med til at sikre, at vores kunder får det optimale ud af deres økonomi, så de kan leve det liv, de drømmer om. Du får din egen kundeportefølje og mulighed for at skabe varige relationer til dine kunder.

Opsøgende og resultatorienteret rådgiver

I Nykredit har vi et klart mål om at være boligejernes foretrukne finansielle partner og deres førstevalg hele vejen rundt om deres økonomi. Som rådgiver skal du gøre alt for at give vores kunder den bedste rådgivning, hvilket indebærer, at du er nysgerrig og opsøgende, så du bliver bekendt med alle kundens behov også dem, de ikke selv kender. Du får en bred produktportefølje og en række digitale værktøjer at gøre godt med. Kombineret med din høje faglighed formår du at finde den bedste løsning til netop de kunder, du arbejder med.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • rådgive og pleje din egen kundeportefølje bestående af spændende kunder i vores lokale markedsområde

  • identificere dine kunders individuelle behov og sammensætte præcis den løsning, der passer dem

  • opbygge varige relationer

  • være medvirkende til en fortsat høj kundetilvækst i Center Silkeborg

  • skabe et godt samarbejde med vores mæglere.

 

Din erfaring

Du har en finansiel uddannelse og brænder for kundekontakt og rådgivning. Din succes som rådgiver findes i din tilgang til kunderne og din evne til at rådgive varieret og finde individuelle løsninger. Med dine stærke kommunikative færdigheder formår du at skabe den tætte relation med den enkelte kunde, og samtidig samarbejder du aktivt med det formål at bidrage til teamets og centrets målopfyldelse.

Din nye arbejdsplads

Center Silkeborg består af 14 dygtige og meget engagerede kolleger, som er organiseret i et erhvervs- og et privatteam. Markedsområdet er særdeles spændende og udpeget til at være et af de nye vækstområder i Nykredit.

Du får mulighed for at arbejde med alle typer af helkunder, deltage i vores tætte mæglerrelationer med Nybolig og dyrke samarbejdet med vores specialister.

I Center Silkeborg vil du opleve et professionelt og ambitiøst miljø, hvor godt humør og trivsel er i højsædet.

I Nykredit prioriterer vi udvikling og muligheder for alle medarbejdere, der vil og kan. Vi spotter talenter, giver dig ansvar og understøtter din udvikling, uanset om du er ny medarbejder, specialist eller leder. Hos os vil du opleve, at gensidig tillid og respekt er bærende elementer i vores kultur og måden, vi møder vores kunder på. Sammen arbejder vi for at skabe overblik og tryghed for vores kunder og muligheder for dig.        

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Rasmus Stald, 24 78 20 23, privatkundechef Niklas Pakaci, 29 91 09 89 eller seniorrekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 44 55 57 89.

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Jyske Bank
Silkeborg, Midtjylland
Jyske Bank
Silkeborg, Midtjylland
Jyske Bank
Silkeborg, Midtjylland
Virksomhedsprofiler