Nykredit,

København
07-05-2024

Senior Compliance Officer til Nykredits Compliancefunktion

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
07-05-2024
Udløber:
24-05-2024
Kviknummer:
LJA-85472046
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at sikre, at Nykredit overholder lovgivningen? Hvis du er interesseret i at arbejde i en finansiel virksomhed med et stærkt foreningsejerskab i ryggen og bliver motiveret af, at støtte ledelsen i Nykredit med at sikre, at virksomheden lever op til lovgivningens krav, så er dette måske noget for dig.

Din nye stilling
Lovgivningen på det finansielle område er omfattende og kompleks, og der kommer løbende ny lovgivning til. Overholdelse af regler er af central betydning for Nykredit-koncernen. Compliance-funktionens primære opgave er at støtte ledelsen med at sikre, at Nykredit lever op til lovgivningens krav.

I Nykredit er Compliancefunktionen en central enhed, der er opdelt i to enheder - Banking & Wealth Compliance og Risk, Financial & Operational Compliance, og vi søger en ny medarbejder til hver enhed.

Dine arbejdsopgaver
Som Senior Compliance Officer vil dine primære arbejdsopgaver blive:

  • at gennemgå forretningens procedurer og kontroller for at vurdere, om de fungerer effektivt og om regler bliver overholdt
  • løbende at rådgive forretningen om compliancerelaterede spørgsmål f.eks. spørgsmål om interessekonflikter og funktionsadskillelse
  • at rapportere resultaterne af dine gennemgange til ledelsen i de forskellige forretningsområder.

Din hverdag vil være præget af tæt dialog med ledelsen og medarbejdere i hele koncernen, og du får et godt indblik i koncernens mange forretningsområder.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en videregående revisionsmæssig, finansiel eller juridisk uddannelse sammen med nogle års erfaring med finansiel lovgivning. Stillingen kan tilpasses ift. din erfaring. Du er nysgerrig, struktureret og kan lide at arbejde proaktivt og selvstændigt samtidig med, at du har fokus på at overholde deadlines. Det er vigtigt for dig at samarbejde med forretningen samt opbygge relationer. Endelig har du personlig gennemslagskraft og er god til at formidle dine budskaber på en enkel og forståelig måde – både skriftligt og mundtligt.

Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job i en foreningsejet virksomhed, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Du bliver en del af et fagligt miljø i Compliancefunktionen, som består af 19 medarbejdere. Vi arbejder i et uhøjtideligt miljø med godt humør, hvor vi samtidig stiller store krav til indsats og resultater, hvilket giver os et solidt fællesskab og gør Nykredit til mere end bare et arbejde. Vi har fokus på at tilføre forretningen værdi ved at levere forretningsorienteret compliancerådgivning på højeste niveau, som understøtter udvikling af Nykredits virksomhed.

Vil du vide mere?
Hvis det lyder som noget for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør for Risk, Financial & Operational Compliance, Kristina Petersen på tlf. 25 14 32 32 eller afdelingsdirektør for Banking & Wealth Compliance, Benjamin Snell Ipsen på tlf. 21 82 53 70.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler