Nykredit,

København
19-08-2022

Senior Business Analyst der vil skabe IT-løsninger til investering og formueforvaltning

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
19-08-2022
Udløber:
02-09-2022
Kviknummer:
LJA-83947253
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT og web
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

I BizTech Wealth er vi ansvarlige for de systemer, Nykredit benytter indenfor investering og formueforvaltning og for at levere strategisk og teknisk sparring ift. forretningsudvikling. Det er vores opgave at sætte strøm til Wealth-strategien. Derfor søger vi en erfaren Business Analyst til et agilt egenudviklingsteam, der ønsker at være brobygger mellem forretningen og det digitale maskinrum.

Du bliver ansat i Digital, Change & IT (DCI) – Nykredits digitale maskinrum – hvor vi er 400 kolleger, der sammen med forretningen udvikler fremtidens bank på tværs af lokationer i Danmark og Polen.

Et samarbejde om gode og stabile løsninger
Du og dit team skal bidrage til at skabe stabile og skalerbare it-løsninger, der understøtter de forretningsmæssige behov. Du vil i det daglige indgå i et tværfagligt agilt team, der hører under en leveranceleder, og vil samtidig referere til kompetencelederen i Business Analysis. Teamet udvikler egne løsninger, som understøtter eller integrerer til standardsystemer. Teamet består ud over dig, af en scrummaster, en arkitekt, flere udviklere og en product owner i Wealth Management. Prioriteringen foregår ud fra agile principper og i tæt samspil med forretningen.

Som analytiker vil du skulle bistå udvikling, analyse og vedligeholdelse af teamets løsninger. Du skal også hjælpe med til kvalitetssikring af de samlede løsninger samt sikre sammenhængende processer på tværs af systemlandskabet. Du vil desuden skulle håndtere en stor kontaktflade til relevante interessenter i bl.a. Wealth Management. Du spiller også en stor rolle i at hjælpe PO’en med at forædle kommende opgaver gennem foranalyser o.l. Endelig skal du understøtte teamet i at skabe fremdrift i opgaverne, fremme den agile metode og bidrage til holdånden.

Du vil blive tilknyttet afdelingen Business Analysis bestående af 40 it-/forretningsanalytikere, som er samlet under én kompetence- og personaleleder. Her vil fokus være på løbende at udvikle dine kompetencer – bl.a. i tråd med behovet i teamet og leverancesporet.

Du skal nedbryde forretningsbehov til opgaver til udviklerne
Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst i krydsfeltet mellem en forretningsmæssig og en teknisk vinkel, og har god erfaring med at inddrage brugernes såvel som forretningens perspektiv. Du formår at tænke compliance-by-design ind i løsningerne, og kan oversætte såvel funktionelle som ikke-funktionelle krav til backlog items, som udviklerne nemt kan tage fat på.

Konkrete opgaver kan være at:

  • deltage i og facilitere detaljerede afklaringer af processer og krav i samarbejde med product owner
  • sikre god dokumentation af krav og udviklingsønsker via dialog med forretnings- og IT-interessenter
  • nedbryde og forædle teamets backlog sammen med de øvrige teammedlemmer
  • understøtte udviklingen gennem løbende sparring med de tekniske profiler
  • sikre at løsningen lever op til kravene og følge op efter udrulning.

Du har erfaring med investerings- og formueområdet
Du har tidligere arbejdet inden for investerings- og formueområdet, som analytiker, arkitekt, udvikler, e.l. Du har erfaring med agile/scrum, og dit cv indeholder eksempler på analyse og brobygning mellem forretning og IT. Det er vigtigt, at du hurtigt kan tilegne dig ny viden, og har let ved at danne nye relationer. Du drives af at levere resultater, hvor samarbejde er en forudsætning for dette. Din fysiske arbejdsplads vil være ”Glaskuben” på Kalvebod Brygge 1-3 i København.

Vi tilbyder bl.a.

  • fysisk arbejdsplads i vores flotte lokaler på Kalvebod Brygge 1-3 i København
  • mulighed for at arbejde hjemmefra
  • dygtige kolleger
  • inspirerende læringsmiljø og gode udviklingsmuligheder
  • gode sociale initiativer som personaleforening, vinklub, kunstklub
  • træningsfaciliteter
  • kantine.

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover, at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Charlotte Korsbech på tlf. 21 22 21 47 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på tlf.  44 55 18 69.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler