Nykredit

Nykredit,

København
19-05-2022

Senior Account Manager til Real Estate

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
19-05-2022
Udløber:
08-06-2022
Kviknummer:
LJA-83629732
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Du får hos os en unik mulighed for at arbejde med de største ejendomskunder i Norden og blive vores nye kollega i Real Estate.


Opsøgende, resultatorienteret og relationsskabende

Du indgår i et team, hvor holdånd og handlekraft er central, og hvor vores ambition er at være Bedst til ejendomskunder og dermed den foretrukne samarbejdspartner indenfor ejendomsfinansiering.


Du får ansvaret for at servicere en eksisterende portefølje af kunder i det svenske ejendomsmarked. Endvidere får du ansvaret for at tiltrække nye ejendomskunder samtidig med, at du skal opbygge et netværk blandt ejendomskunder, asset managers, advokater og erhvervsejendomsmæglere.


Vi forventer, at du er initiativrig og vedholdende, som arbejder efter afdelingens målsætninger via. en proaktiv, struktureret og målbar indsats. Desuden forventer vi, at du formår at facilitere et positivt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere blandt andet ved udarbejdelse af skræddersyede finansielle løsninger, der matcher kundernes individuelle behov. Endelig forventes det, at du kan overholde udlånsbudgetter, skabe afkast/indtjening og sørge for risikostyring på kreditdelen.


Igangsætter med markedsindsigt og forretningsforståelse

Ud over relationen til og rådgivningen af vores kunder bliver du også inkluderet i resten af opgaverne og processerne i forhold til vores kunder. Det betyder, at du bl.a. skal stå for:

  • håndtering af kundeportefølje, opsøgende salg samt servicering af samarbejdspartnere
  • kreditgivning og prissætning
  • udarbejdelse af term-sheets, analyser og kreditindstillinger
  • håndtering af lånedokumentation og transaktioner
  • koordinering af kunde- og regnskabsanalyser samt koordinering af ejendomme
  • sikring af CRM og arbejde med lønsomhedssystemer
  • holde sig ajour på markedsudviklingen på det nordiske ejendomsmarked (primært det svenske marked)
  • udarbejdelse af ESG-analyser
  • veksling mellem kreditgivning og opbygning af kunderelationer. 

Du kan favne bredt og samtidig gå ned i detaljen

Du har længere erfaring med finansiering af erhvervskunder og gerne ejendomskunder, derigennem har du en dybdegående viden om finansielle løsninger, kombineret med en solid krediterfaring. Samtidig er du analytisk og god til tal, og du forstår vigtigheden af at formidle kompliceret finansielt stof i et tilgængeligt og letforståeligt sprog uden at gå på kompromis med det faglige indhold. Det er essentielt, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Corporates & Institutions

Vi er en del af Corporates & Institutions (C&I), hvor vi er ca. 200 kolleger inden for Corporates, Real Estate, Special Housing, Institutions, Markets Trading og Business Solutions & Operations. I Real Estate dækker vi alle behov for vores ejendomskunder og sammensætter derfor både langsigtede finansielle løsninger baseret på realkredit, sørger for projekt- og byggefinansiering, yder renteafdækning og håndterer cash flow. Vi håndterer store ejendomskunder og investorer samt servicerer en række eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder med både danske og internationale kunder og sammensætter individuelle finansielle løsninger baseret på både bank og realkredit.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed eller arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of Real Estate International Claus Aaby på tlf. 30 16 06 58, afdelingsdirektør Marie V. Møller på tlf. 26 25 73 63 eller seniorrekrutteringspartner Tine Wilhelmsen på tlf. 44 55 57 89.

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.


Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

By

København

Ansøgningsfrist

08-06-2022

 

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler