Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Vil du være med til at udvikle Nykredit Treasurys handels- og udstedelsesflow? Og evner du at bygge bro mellem forretningen og IT? Så har du nu muligheden for at blive en del af et fagligt stærk og dedikeret team i Treasury Operations som Product Owner for SimCorp Dimension hos Funding & Kapital.
Dit kommende job
I Treasury Operations har vi en spændende ledig stilling, som giver den rette kandidat mulighed for at arbejde med digital forretningsudvikling på et strategisk niveau i en finansiel virksomhed. Som Product Owner får du en central rolle for ét af pt. to udviklingsteams i IT, hvor du sammen med Scrum Master og det øvrige Scrum-team skal udvikle og fremtidssikre SimCorp Dimension (SCD) platformen. Som Product Owner er du desuden tæt involveret i at lægge den fremtidige strategi sammen med de øvrige interessenter. I tillæg til Product Owner rollen vil du også skulle drive nogle af udviklings- og effektiviseringsopgaverne mod andre systemer.
Product Owner har blandt andet til opgave at indsamle og analysere informationer om hele værdikæden lige fra front- til back office. Dit analysearbejde hjælper os med at identificere de udviklingsindsatser, der kan give mest værdi for Nykredit.
Du vil være i kontakt med mange interessenter. Det er derfor en fordel, hvis du trives i en udadvendt rolle, hvor du både skal kunne kommunikere klart og med gennemslagskraft. Du skaber resultater gennem at lytte aktivt til interessenternes behov og krav kombineret med din evne til at samarbejde. SCD-platformen udvikles i høj grad gennem samarbejde på tværs af Nykredits organisation, så du vil få en varieret arbejdsdag med masser af kontakt til kolleger i og uden for teamet.
Dine opgaver
Dine primære opgaver vil eksempelvis omfatte:
- planlægning, sætte retning samt definere og prioritere opgaver for IT-teamets arbejde
- deltagelse i de agile ceremonier sammen med resten af Scrum-teamet
- at agere bindeled mellem interessenterne på området
- udarbejdelse af beslutningsoplæg og businesscases til ledelsen
- deltagelse i arbejdet omkring data governance for finansielle data.
Din baggrund
Du trives med at udvikle og optimere, og du ser sammenhænge på tværs. Du formulerer skarpe businesscases til ledelsen på taktiske og strategiske initiativer, og du er god til at inddrage dine kolleger i fælles løsninger. Vi forestiller os, at du tager ansvar, der rækker ud over egne opgaver, og at du er vant til at sikre fremdrift for dine opgaver og projekter. Det er en fordel at have kendskab til SQL og til SimCorp Dimension, men ikke et krav. Du har en videregående finansiel eller økonomisk uddannelse på kandidatniveau, måske kombineret med en IT-profil. Du har nok allerede været ansat et par år i den finansielle sektor, men vi hører også gerne fra dig, hvis du er nyuddannet og brænder for de opgaver, vi har beskrevet.
Din nye arbejdsplads
I Treasury Operations er vi ni medarbejdere plus to studentermedhjælpere. Vi skaber vores resultater gennem et samarbejde baseret på åbenhed og tillid. Vi har et stærk fagligt miljø og lægger samtidig stor vægt på trivsel og holdånd kombineret med fokus på din faglige og karrieremæssige udvikling.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Erik Holbek, 44 55 49 87 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.
Vi inviterer løbende kandidater til en indledende samtale, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende. Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning, som bedes ledsaget af dit CV.