Nykredit

Nykredit,

Aalborg
20-10-2021

Privatkundechef til Center Aalborg

Kontakt

Nykredit

John F. Kennedys Pl.,
9000
Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-10-2021
Udløber:
27-10-2021
Kviknummer:
LJA-82845551
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Ledelse
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du mod på at sætte retning og være leder for en del af et strategisk vigtigt område i Nykredit, hvor vi har fokus på at accelerere vores vækst, og hvor din indsats er en vigtig faktor for at nå vores ambitiøse mål ? Så er du måske vores nye privatkundechef.

 

Dit kommende job

Som privatkundechef i Center Aalborg får du i samspil med centerdirektøren det daglige ledelsesansvar for et ambitiøst og engageret privatteam på 19 medarbejdere. I sætter sammen retning for medarbejdere, udøver salgsledelse og følger op på den enkeltes performance.

 

Samtidig skaber du gode rammer for, at den enkelte medarbejder kan udvikle sig fagligt såvel som personligt, så medarbejders styrker og kompetencer bringes bedst muligt i spil.

 

Gennem effektiv ledelse og resultatskabende evner sikrer du tilfredse kunder, så Nykredits position som boligbank i Aalborg styrkes. Du bliver en del af centerets lederteam, der foruden dig består af centerdirektøren og erhvervskundechefen. Du refererer til centerdirektøren.

 

Dine ansvarsområder bliver at:

 

  • håndtere den daglige ledelse i samspil med centerdirektøren

  • tiltrække og fastholde boligbankkunder

  • udnytte og videreudvikle synergierne imellem privat- og erhvervsafdelingen

  • sikre høj arbejdsglæde og kundetilfredshed

  • udøve salgsledelse

  • varetage forandringsledelse ved at sætte retning og skabe engagement.

 

Ansvar og muligheder

Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring og en solid bankfaglig baggrund. Det vigtigste er dog, at du brænder for at udvikle mennesker og er klar på at indgå i et tæt samarbejde med et lederteam, hvis fælles ambition er at være de bedste til det, vi gør.

 

I din rolle som leder sikrer du tilfredshed blandt både medarbejdere og kunder. Har du ambitioner og kan skabe resultater, så byder stillingen på gode udviklings- og karrieremuligheder i Nykredit.

 

Du er en dygtig kommunikator både mundtligt og skriftligt, og du er god til at strukturere og videreformidle dine løsninger. Du er detaljeorienteret, så du trives i rollen som garant for kvaliteten af det, vi leverer. Desuden har du kompetencer til at identificere dine medarbejderes styrker, og du formår med din vindermentalitet, din indlevelsesevne og dit engagement at skabe resultater sammen med dem. Du tager ansvar og går forrest, så du aktivt tager del i og præger implementering af Nykredits strategi, nye standarder og betjeningskoncepter.

 

Bliv en del af vores center

I Center Aalborg får du i alt 28 kolleger. Vi betjener både privat- og erhvervskunder samt selvstændige kunder inden for den primære sundhedssektor fra hele Aalborg og Nordjylland.

 

Godt humør, et højt aktivitetsniveau og gode resultater betyder meget for os. Vi har en frisk og uformel omgangstone og lægger vægt på et positivt samarbejde på tværs af hele afdelingen og Nykredit. Vi bruger vores forskellige styrker til at udvikle hele Center Aalborg, samtidig med at vi prioriterer vores gode holdånd og altid gode humør.

 

Centret er fysisk placeret sammen med en række andre Nykredit enheder på Tankedraget; Private Banking Nordjylland, Storkunder Nordjylland, Landbrugscenter Nordjylland og regionsledelsen.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Dorthe Gamst Boelskifte på tlf. 29 47 41 52 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på tlf. 44 55 18 69.

 

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

 

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

 

By

Aalborg

 

Ansøgningsfrist

27-10-2021


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler