Gem annonce

Nykredit,

Aalborg
22-09-2022

Java Softwareudvikler

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
22-09-2022
Udløber:
06-10-2022
Kviknummer:
LJA-84055069
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed

Vil du være med til at definere og udvikle næste generation af Nykredits ejendomsvurderingssystem?  

Du har nu muligheden for at blive en del af Digital, Change & IT (DCI) – Nykredits digitale maskinrum, hvor vi er 400 IT-kolleger, der sammen med forretningen udvikler fremtidens realkreditløsning og bank på tværs af Aalborg, København og Warszawa.

Du bliver en del af et Scrum team, som geografisk er placeret i Aalborg. Foruden dig er teamet bemandet med en række andre udviklere, en Scrum Master, en Product Owner og analytikere, som alle er dedikerede til, at levere de bedste løsninger. Teamet understøtter koncernens ejendoms- og vurderingsdomæne på realkredit, som leverandør af finansielle beregninger i boliguniverser i Totalkredit-samarbejdet.

Forvent at blive involveret i alle facetter af udviklingen lige fra afklaring af krav, til test og release af løsningen. Hovedparten af de systemer teamet er ansvarlig for baserer sig på Java teknologier

Om dig
Du har en relevant it-uddannelse på kandidat eller bachelor niveau. Derudover har du adskillige års erfaring fra lignende stillinger, hvor det falder dig naturligt at være en drivende kraft i at nedbryde komplekse problemstillinger til håndterbare størrelser. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor det forventes, at du bidrager med din erfaring og ikke holder dig tilbage med at frembringe gode ideer. Du brænder naturligvis for implementere den kommende løsning og være garant for kvaliteten.

Du har en solid erfaring med Java EE, og det er et plus, hvis du har kendskab til REST og SOAP services, modellering og design af databaser, Oracle/DB2 database, JAX-RS, JSON, OAuth og Maven. Endvidere forventes et vist kendskab til unittest, komponenttest og integrationstest. Derudover skal du være indstillet på, at den rejse vi begiver os ud på kan kræve, at du tilegner dig ny viden undervejs.

Da vores arbejdsmetode baserer sig på de agile principper er det en selvfølge at have en viden om, hvordan man arbejder i et agilt team. Vi arbejder konstant på at optimere vores refinement proces i forhold til danske og polske kolleger. Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt på både dansk og engelsk.

Om os
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover, at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet, hvilket vi også gør.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din individuelle kompetenceudvikling. Derudover har vi gennem det seneste år draget nogle rigtige gode erfaringer med en kombination af hjemmearbejde og fremmøde på kontoret. Dette bevirker, at vi er rigtig gode til at understøtte work life balance. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte funktionschef Jesper Puggaard Hansen på tlf. 42 22 83 02 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på tlf. 44 55 18 69. 

Vi inviterer løbende til samtale.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler