Nykredit

Nykredit,

Høje-Taastrup
15-08-2022

IT-kyndig analytiker til Nykredits anti-hvidvask-team (AML)

Kontakt

Nykredit

Skagensgade 66
2630
Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
15-08-2022
Udløber:
24-08-2022
Kviknummer:
LJA-83932807
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT og web
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nykredit styrker sin indsats og it-udvikling på anti-hvidvask-området, og derfor søger vi en it-kyndig forretningsanalytiker til at være brobygger mellem forretningen og det digitale maskinrum.

 

Samfundsansvar står øverst på dagsordenen i Nykredit, og en central del af det arbejde er at bekæmpe finansiel kriminalitet og især anti-hvidvask også kaldet AML (Anti Money Laundering). Kravene fra myndighederne og os selv er høje, og derfor styrker vi nu vores indsats på området.

 

Et samarbejde om de gode løsninger

Du skal bidrage til den digitale udvikling af AML-løsninger nye som eksisterende.

 

Som analytiker vil du skulle bistå udvikling, analyse og vedligeholdelse af teamets løsninger, og du bliver ansvarlig for at opbygge vores testunivers samt sikre gennemførelse af test. Du vil desuden skulle håndtere en stor kontaktflade til relevante interessenter. Endelig skal du understøtte teamet i at skabe fremdrift i opgaverne og fremme holdånden.                          

 

Du vil blive tilknyttet afdelingen Business Analysis bestående af omkring 40 it-/forretningsanalytikere, som er samlet under én kompetence- og personaleleder. Her vil fokus være på løbende at udvikle dine kompetencer bl.a. i tråd med behovet i teamet og leverancesporet.

 

Du skal nedbryde forretningsbehov til opgaver til udviklerne

Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst i krydsfeltet mellem en forretningsmæssig og teknisk vinkel, hvor du samtidig husker at inddrage brugernes såvel som forretningens perspektiv. Du formår at tænke compliance-by-design ind i løsningerne og kan oversætte tekniske og forretningsgangsmæssige krav til opgaver, som udviklerne nemt kan tage fat på. Konkrete opgaver kan være at:

 

  • deltage i og facilitere detaljerede afklaringer af processer og krav
  • sikre god dokumentation af krav og udviklingsønsker
  • nedbryde og forædle teamets backlog
  • understøtte udviklingen gennem løbende sparring med de tekniske profiler
  • opbygge test cases og styre testforløb.


Lærenem brobygger

Du har erfaring med agile/scrum, og dit cv indeholder eksempler på analyse og brobygning mellem forretning og IT. Vi anvender løsninger fra Atlassian (Jira, Confluence og Xray) til dokumentation og testværktøj. Vores løsningsunivers en sund blanding af egen udvikling samt standardplatforme, så der er ikke et krav om specifik systemviden, men mere evnen og lysten til at lære nye løsninger og platforme at kende. Du drives af at levere resultater og ved, at samarbejde er en forudsætning for dette.

 

Hos os tilbyder vi:

 

  • fysisk arbejdsplads i Campus Høje Taastrup, som huser 750 kolleger fra bl.a. Banking Risk & AML og Nykredit Direkte - beliggende kun 1 min. gang fra Høje Taastrup station
  • mulighed for hjemmearbejdsdage
  • dygtige kolleger
  • inspirerende læringsmiljø og gode udviklingsmuligheder
  • gode sociale initiativer såsom personaleforening, vinklub, kunstklub
  • kantineordning.


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed eller arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Charlotte Korsbech på 21 22 21 47 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på 44 55 18 69.

 

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

 

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

 

By

Høje-Taastrup

 

Ansøgningsfrist

24-08-2022

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler