Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Er du enten nyuddannet eller har et par års erfaring, så er du måske vores nye Investment Controller. Som Investment Controller bliver din hverdag fyldt med udfordrende arbejdsopgaver med skarpt fokus på overvågning af placeringsgrænser for forvaltede porteføljer – alt sammen i tæt samarbejde med vores kundeorganisation og kapitalforvaltere. Er du vores nye kollega?
Dit kommende job
Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i en afdeling med et dynamisk og uformelt miljø, omskiftelige arbejdsdage, højt humør og dedikerede, dygtige kolleger.
I Investment Compliance er vi ansvarlige for kontrol af placeringsgrænser for forvaltede porteføljer i Nykredit Asset Management, Nykredit Portefølje Administration og Sparinvest. Du får en central rolle i at sikre, at kontrolmiljøet til enhver tid er i overensstemmelse med gældende lovgivning og investeringsaftaler.
Dine ansvarsområder
Dine faste arbejdsopgaver kommer blandt andet til at bestå af:
- daglig overvågning af lov- og aftalemæssige placeringsgrænser samt opfølgning på potentielle brud på placeringsgrænser med interne og eksterne interessenter
- løbende udvikling og forbedring af kontrolværktøjer
- løbende opsætning og kvalitetssikring af kontroller
- ledelses- og bestyrelsesrapportering.
Ud over de faste arbejdsopgaver får du mulighed for at deltage i tværgående projekter, hvor du kan bruge både dine teoretiske og praktiske kompetencer samt dine IT-færdigheder. Du bliver også sparringspartner og kontaktpunkt for afdelingens studentermedhjælpere, og du får et tæt samarbejde med både kundeorganisationen, juridiske afdelinger og kapitalforvaltere.
Bring dine kompetencer i spil
Din succes vil i høj grad afhænge af din evne til at kombinere et godt øje for detaljen med stort overblik. Du har en stærk logisk sans og en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver, og så sikrer du fremdrift i igangværende drifts- og udviklingsopgaver. Sidst, men ikke mindst motiveres du af at omsætte dine kompetencer til håndgribelige løsninger i samarbejde med kolleger såvel som interessenter.
Stillingen kræver, at du har en relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau - gerne nyligt afsluttet. Praktisk erhvervserfaring inden for den finansielle branche er en fordel, men ikke et krav. Vi forventer, at du har generelt stærke IT-kompetencer og naturligt flair for IT. Samtidig har du vilje og lyst til at udvikle kontrolmiljøet i samarbejde med Nykredits IT-organisation, kundeorganisationen og kapitalforvaltere.
Din nye arbejdsplads
Investment Compliance teamet udfører kontroller for investeringsområderne i Nykredit-koncernen. Teamet består af ni medarbejdere, herunder fire studentermedhjælpere. Vi holder til i Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge i København.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Michael Delfs på tlf. 44 55 91 51 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på tlf. 44 55 18 69.