Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Da millionvis af mink måtte aflives som følge af
Covid-19, efterlod det landets minkerhverv og følgeerhvervsvirksomheder med
store tab. Erstatningerne er nu ved at blive fastsat. Derfor søger vi
økonomiske kompetencer, der kan bistå overerstatnings- og taksationskommissionerne
med at behandle klager over 1. instansens afgørelser. For at lykkes har vi brug
for dygtige medarbejdere.
Det er her, du kommer ind i billedet!
Du bliver en vigtig medspiller i et sekretariat med fokus
på høj kvalitet og et godt sammenhold.
Et godt arbejdsklima er vigtigt for os. Her arbejder du
37 timer om ugen, med afsæt i en sund work-life balance. Du får betalt
frokostpause, flekstid, adgang til Fitness faciliteter og rådgivning hos Falck
Healthcare. Efter din opstart kan der blive mulighed for hjemmearbejde med
fokus på at skabe et fleksibelt arbejdsliv for dig.
Du vil træde ind på en arbejdsplads med kollegaer, som er
topmotiverede for at give en korrekt og ensartet behandling til minkavlerne og
følgeerhvervene. Vi er et sekretariat med en stærk pionerånd, entusiasme samt
stor evne og vilje til at komme i gang med opgaveløsningen. Vi værner om vores
sammenhold gennem forskellige sociale arrangementer som fx fredagsbar,
sommerfest og julefrokost, mv.
Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave er at indgå i sagsbehandlingen af
minkavlernes og følgeerhvervenes klage over erstatningsopgørelsen. Det
indebærer særligt at behandle og kontrollere/vurdere oplysninger om
minkavlernes virksomheder/følgeerhverv, herunder eventuel genberegning af
erstatning på baggrund af de fastsatte bestemmelser i lovgrundlaget.
I tæt samarbejde med sekretariatets øvrige økonomer,
juridiske og administrative medarbejdere behandles sagerne tværfagligt ved
hjælp af vores forskellige kompetencer. Du skal derfor kunne formidle
økonomiske forhold og problemstillinger til kollegaer med en ikke-økonomisk
baggrund.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse
som cand.merc.aud., cand.merc. eller lignende. Det er en fordel, hvis du er
stærk til overbliksdannelse samt god til talsammenhænge. Men det vigtigste er,
at du har gå-på-mod og har lysten til at kaste dig ind i faglige og komplekse
opgaver, og hvor du undervejs skal være med til at udvikle processer og finde
løsninger. Du vil hurtigt få egne ansvarsområder, samtidig med at du vil blive
en del af et internt oplærings- og sparringsmiljø gennem sidemandsoplæring og
ved deltagelse i interne onboarding kurser.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen er fra den 1. december 2022 og sker efter
gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og
Finansministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og
kompetencer. Stillingen er tidsbegrænset til midten af 2025 med mulighed for
forlængelse. Arbejdsstedet er Danmarksvej 26, Skanderborg.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos
Sekretariatschef, Birgitte Østergaard Simonsen på tlf. 3012 5237. For spørgsmål
om personaleforhold kan du kontakte HR-Partner, Sofie Kirkegaard på tlf. 4178
0201.
Ansøgning
Send din ansøgning samt eksamensbeviser til os inden
mandag den 10. oktober 2022, kl. 12.00.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i slutningen af uge
41 og 2. samtaler i midt/slut uge 42.
Minksekretariatet ønsker en medarbejdersammensætning, der
afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede
uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere om Minksekretariatet på https://www.minksekretariatet.dk/
Trafikstyrelsen er en styrelse under
Transportministeriet. Vi har ansvar og opgaver på tværs af transportformerne
jernbane, luftfart og havne, og vores kerneområder er tilsyn og regulering af
transportområderne. Vi har en bred opgaveportefølje, der er placeret mellem det
politiske niveau og branchernes virksomheder.
I styrelsen er vi mange forskellige faggrupper og udgør
derfor en bred vifte af specialister og generalister. Vi sætter pris på høj
faglig kvalitet, vidensdeling og et godt kollegaskab. Vi lægger samtidig vægt
på at sikre en arbejdsdag, der giver plads til fritid og familieliv.