Nykredit

Nykredit,

København
08-12-2021

GDPR-specialist til Persondatajura

Kontakt

Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-12-2021
Udløber:
09-01-2022
Kviknummer:
LJA-83069718
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Jura
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være en del af et dynamisk team, hvor barren er sat højt, hvor vi arbejder på tværs af koncernen for at styrke persondataområdet, og hvor vi har fokus på at passe på vores kunders personoplysninger? Så er du måske vores nye kollega på en arbejdsplads, der prioriterer at bruge hinandens kompetencer, og hvor vi tilbyder udvikling til medarbejdere, der kan og vil.

 

Hvem er vi?

I Jura & Skat er vi ca. 50 medarbejdere, og du bliver tilknyttet Persondatajura og indgår i Group Legal, der består af Koncernjura og Persondatajura. Vi brænder for at tilføre forretningen værdi ved at levere forretningsorienteret rådgivning på højeste niveau. Sådan understøtter vi udviklingen af hele Nykredit som virksomhed. I Persondatajura bliver du en del af et team på otte medarbejdere, og du får en dagligdag i et afvekslende og uhøjtideligt fagligt miljø med gode muligheder for sparring og personlig udvikling. Vi har et dynamisk arbejdsmiljø præget af kolleger, der brænder for faglighed og for at rådgive, udvikle, implementere og drive gode løsninger med fokus på persondataområdet.

 

Dine arbejdsopgaver

Som GDPR-specialist er dine arbejdsopgaver bl.a. at:

 

  • rådgive og vejlede forretningen i spørgsmål vedr. GDPR

  • bistå med analyser og udarbejdelse af optimeringsforslag inden for GDPR-området

  • deltage - med juridisk indsigt - i complianceprojekter i samarbejde med forretningen og Nykredits samarbejdspartnere

  • sikre, at nye projekter og produkter i Nykredit kvalitetssikres i forhold til GDPR

  • være sparringspart til forretning ifm. indgåelse og håndtering af databehandleraftaler

  • bistå forretningen med at vedligeholde behandlingsfortegnelse omkring personoplysninger i Nykredits forretningsprocesser ved ændringer i lovgivningen, produkter eller vores organisering

  • samarbejde med Nykredits IT-afdeling - eksempelvis i forbindelse med IT-sikkerhedsvurderinger og ændringer i IT-systemer.

 

Udfordrende opgaver og stor faglighed

Vi forestiller os, at du er jurist eller erhvervsjurist og har erfaring, formentlig fra en anden finansiel virksomhed, en tilsynsmyndighed eller et advokatkontor. Du har beskæftiget dig med persondatalovgivningen, og det er en fordel, hvis du også har arbejdet med finansiel lovgivning.

 

Vi lægger vægt på høj generel faglighed, din dømmekraft, din sans for detaljen, dit engagement og din evne til at indgå i forskellige relationer. Derudover vægter vi, at du kan omsætte de juridiske rammer til konkrete, velforberedte og veldokumenterede løsninger, som tilfører værdi og gør afdelingen relevant.

 

Din nye arbejdsplads

Nykredit tilbyder et udfordrende job i en spændende virksomhed, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med b.la. en uges ekstra ferie, en god pensionsordning og muligheden for attraktive personalevilkår.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Heidi Eva Kusz Kejser på 44 55 30 06 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen på 44 55 18 43.

 

Vi inviterer løbende til samtaler.

 

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

 

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

 

By

København

 

Ansøgningsfrist

09-01-2022


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler