Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Finansforbundet er en moderne fagforening for mere end
55.000 ansatte i den finansielle sektor. Og vi vil gerne være flere. En af
vores kolleger skal på barsel, og derfor leder vi nu efter en dygtig og
motiveret sælger til et barselsvikariat i 12 måneder.
Som sælger bliver du en del af et team med fokus på at
skabe medlemsrejser, hvor salg og loyalitet er i balance. Salgs- og
serviceoplevelsen skal føles oprigtigt nærværende. Du møder primært potentielle
såvel som eksisterende medlemmer på telefonen, og finder glæde og motivation
arbejdet på den kanal.
I jobbet skal vores nye sælger sikre:
- Hvervning
af nye medlemmer med stærkt afsæt i værdiskabende dialog.
- Loyalitetsopkald
med fokus på værdiskabelse og ambassadørskab.
- Deltagelse
på events med fokus på leads, indmeldelser og service.
Din profil:
Vi forventer, at du kan begå dig både blandt unge
studerende og sammen med vores tillidsvalgte om hvervning i virksomhederne. Du
arbejder struktureret og resultatorienteret, har et stort drive, er kontaktskabende
og holder, hvad du lover. Det giver dig energi at arbejde selvstændigt og
målrettet, og du brænder for at kommunikere og hverve nye medlemmer.
Du har også de fleste af følgende kompetencer:
- Salgs-
og/eller serviceerfaring fra finans, fagforening, forsikring, ngoer eller
lignende.
- God
energi primært på telefonen.
- Stærke
samarbejdsevner
Vi tilbyder:
Et spændende og udviklende job i et barselsvikariat, der
løber fra start april 12 måneder frem. I stillingen kommer du til at indgå i et
stærkt fagligt miljø, hvor du også får indflydelse på din dagligdag og din
faglige udvikling. Du vil indgå i et større team med fælles mål og et forum,
hvor input bliver værdsat. Vi tilbyder attraktive løn- og arbejdsvilkår efter
intern overenskomst.
Vi holder til i lyse, åbne kontorer med udsigt til
Christianshavns Kanal, har fantastisk forplejning og mange sociale tilbud fra
yoga, kajakker til en fyraftenstur og kunstforening.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte
projektleder Mark V. Kristiansen på 4172 4335. Der holdes indledende og
uddybende samtaler løbende hen mod slutningen af uge 8. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
I Finansforbundet tror vi på fællesskabet. Vi sætter
medlemmerne i centrum og varetager deres interesser ved at samarbejde med
andre. Vores formål er at udvikle det finansielle område, så det tjener
mennesket ikke omvendt. Vi er omkring
140 medarbejdere i forbundets sekretariat, der alle har fokus på at give vores
mere end 55.000 medlemmer professionel sparring, rådgivning og uddannelse, så
de selv kan skabe et godt og udviklende arbejdsliv.