Nykredit

Nykredit,

København
19-05-2022

Erhvervsrådgiver med fokus på kunder i sundhedssektoren til Center København

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
19-05-2022
Udløber:
07-06-2022
Kviknummer:
LJA-83629745
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du klar til at videreudvikle dit talent, og ønsker du at være en del af Nykredits ambitiøse vækststrategi? Og vil du være med til at sikre, at vores kunder får det optimale ud af deres økonomi, så de kan leve det liv, de drømmer om? Så er jobbet som erhvervsrådgiver måske noget for dig.

 

Nyt kundefordelsprogram og en stærk forening i ryggen

Som erhvervsrådgiver i denne stilling arbejder du med en kundeportefølje bestående af kunder i hvide kitler, hvor kunden er både privat- og erhvervskunde i Nykredit. Du udvikler din kundeportefølje gennem helhedsrådgivning og tilfører nye kunder gennem dit netværk og din lyst til at skabe nye relationer. Dit mål bliver at skabe høj kundetilfredshed og relation til kunden. Gennem et unikt kundefordelsprogram, som tager afsæt i vores foreningsejerskab og ønske om at give flere kunder muligheden for at vælge grønne produkter, sikrer vi, at du altid møder kunderne med relevante markedsførende løsninger og produkter.

 

Bring dine kompetencer i spil

Nykredit vil være dér for kunder i hele landet både i gode og svære tider. Det betyder, at du som erhvervsrådgiver med fokus på sundhedssektoren lytter til kundernes behov, ønsker og drømme og samtidig identificerer de økonomiske aspekter af deres liv, de muligvis ikke selv har fået øjnene op for det kan være alt fra drifts- og anlægsfinansiering, leasing til daglig økonomi, forsikring og pension og formue. Det giver en enestående mulighed for at skærpe de kreditmæssige kompetencer i krydsfeltet mellem privatøkonomi og virksomhedens drift i gode rammer blandt erfarne kolleger i erhvervsteamet.

 

Dine ansvarsområder bliver at:

 

  • udvikle og udbygge din kundeportefølje, der er forankret i sundhedssektoren via samarbejdspartnere og samarbejde med øvrige centre i regionen
  • identificere dine kunders individuelle behov
  • yde kvalificeret helhedsrådgivning
  • opbygge varige relationer til kundesegmentet i sundhedssektoren via eksisterende kunder, der sikrer, at du er på forkant med kundens økonomiske liv.


Du har en finansiel uddannelse og brænder for kundekontakt og rådgivning. Din succes findes i din tilgang til dine kunder og din interesse for andre mennesker og deres liv. Med dine stærke kommunikative færdigheder formår du at skabe den tætte relation til den enkelte kunde, og samtidig samarbejder du aktivt med det formål at bidrage til teamets, centrets og regionens målopfyldelse.

 

Bliv en del af vores center

I Center København får du i alt 25 kolleger, herunder seks i privatafdelingen og 16 i erhvervsafdelingen. Vi betjener både privat- og erhvervskunder samt selvstændige kunder inden for den primære sundhedssektor fra hele København.

 

Godt humør, et højt aktivitetsniveau og gode resultater betyder meget for os. Vi har en frisk og uformel omgangstone og lægger vægt på et positivt samarbejde på tværs af hele afdelingen og Nykredit. Vi bruger vores forskellige styrker til at udvikle hele Center København, samtidig med at vi prioriterer vores gode holdånd og altid gode humør. Et af centrets store styrker er sammenholdet og evnen til at løfte i flok.

 

Centret er fysisk placeret sammen med en række andre Nykredit-enheder på Kalvebod Brygge; Private Banking København, Storkunder København og regionsledelsen. I det daglige refererer du til centerdirektøren.

 

Din udvikling er vores investering

I Nykredit prioriterer vi udvikling og muligheder for alle medarbejdere, der kan, vil og gør. Vi spotter talenter, giver dig ansvar og understøtter din udvikling, uanset om du er ny medarbejder, specialist eller leder. Hos os vil du opleve, at gensidig tillid og respekt er bærende elementer i vores kultur og måden, vi møder vores kunder på. Vi vil investere i dig, så vi sammen kan gøre en forskel for vores kunder.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at  kontakte centerdirektør Dennis Salling Stokkebro på 44 55 29 65 eller seniorrekrutteringspartner Tine Wilhelmsen på 44 55 57 89.

 

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

 

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

 

By

København

 

Ansøgningsfrist

30-04-2022

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler