Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

København
25-11-2022

Erfaren risikoanalytiker til Risikofunktionen

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Banegårdspladsen 1
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-11-2022
Udløber:
12-12-2022
Kviknummer:
LJA-84283697
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at være med til at styrke den fortsatte udvikling af bankens risikostyring i 2. forsvarslinje? Og har du analytiske og kvantitative kompetencer og erfaring på markeds- og likviditetsrisikoområdet? Så er du måske vores nye kollega.

 

Jobbet

Du skal deltage i risikoovervågningen af finansielle risici, som er placeret i Risikofunktionens afdeling for Finansielle Risici, hvor vi overvåger og analyserer koncernens finansielle risici. Her vil du få en særlig rolle på markedsrisiko- og likviditetsområdet.

 

Arbejdernes Landsbank blev i 2021 udpeget som SIFI-koncern, og koncernen er i gang med at øge sin modenhed for at leve op til den mange nye krav og forventninger.

 

Du skal primært på markedsrisikoområdet arbejde med overvågning, validering og kontrol, da koncernens væsentlige rapporterings- og kontrolopgaver som noget nyt varetages af en enhed i 1. forsvarslinje. Og du vil få et stort ansvar og indflydelse på, hvordan vi bedst udfylder vores rolle.

 

Du skal være med til at sikre indsigt i udviklingen på de finansielle markeder, markedspraksis og lovgivningen på markedsrisikoområdet, herunder regler om SA-CCR, CVA, FRTB, LCR og NSFR. Desuden skal du bidrage til projekter og arbejdsgrupper på markedsrisiko- og likviditetsområdet.

 

Som risikoanalytiker i Arbejdernes Landsbank vil du få mulighed for at arbejde bredt med markedsrisikoområdet sammen med gode kollegaer, og du vil få en spændende arbejdsdag med mange forskellige opgaver.

 

Dine opgaver vil blandt andet være at:

 

  • Fastlægge og udvikle Risikofunktionens roller og opgaver på markeds- og likviditetsområdet, herunder sikre gode, effektive og digitale metoder
  • Foretage løbende validering og overvågning af koncernens risikomodeller
  • Overvåge den daglige rapportering på markedsrisikoområdet
  • Følge med i udviklingen på de finansielle markeder og identificere væsentlige risici
  • Gennemføre risikovurderinger og kontroller på udvalgte områder ud fra en risikobaseret tilgang
  • Bidrage med ekspertviden og sparring på området til forretningen, herunder nye metoder og rammer ift. FRTB og SA-CCR
  • Tage stilling til koncernens ICAAP, ILAAP, genopretningsplan og koncernrisikorapportering (søjle 3)

 

 

Hvem er du?

Du har arbejdet med risikostyring af markedsrisikoområdet (markedsrisiko, likviditetsrisiko og modpartsrisiko), herunder validering af modeller, og du har flere års erfaring med risikoanalyse og solvensbehovsopgørelser gerne fra en større finansiel virksomhed. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til regulering af den finansielle sektor.

 

Vi forventer derudover, at du:

 

  • har en længere videregående akademisk uddannelse i økonomi, matematik eller finansiering.
  • stærke analytiske evner og er god til skriftlig og mundtlig kommunikation
  • har Erfaring med at arbejde med data og komplekse problemstillinger, herunder erfaring med fx SAS, SQL og PowerBI
  • har min. 5 års erfaring fra finanssektoren, markedsrisikoområdet og validering af modeller
  • har erfaring med udarbejdelse af uafhængige analyser og vurderinger ift. markedsrisiko
  • har et godt humør og er god til at samarbejde på tværs af fagområder og organisationen i en uformel omgangstone
  • er løsningsorienteret og stærk til at prioritere væsentlighed


Hvem er vi?

Du skal arbejde i afdelingen Finansielle Risici som udgør to teams 1) Risikoovervågningen og 2) kreditkontrol og består af i alt otte medarbejdere.

 

Afdelingen er en del af koncernens risikofunktion, som er organiseret i finansielle og ikke-finansielle risici, og som dækker hele Arbejdernes Landsbank koncernen, dvs. Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank og AL Finans.

 

Vi holder til i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5 kun 2 minutters gang fra Hovedbanegården. Vi forventer at flytte til nye lokaler i Sluseholmen i 2024.

 

I Finansielle Risici tilbyder vi dig en mulighed for at tage et stort fagligt ansvar og blive en del af en dynamisk og faglig stærk afdeling med engagerede kolleger. Vi lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed samtidig med, at vi har en uformel omgangstone og en god stemning. 

 

Det bliver du en del af:

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En bank som 13 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt


Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg og en bonusordning.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Risikofunktionen er du velkommen til at kontakte Chef for Finansielle Risici, vice koncernrisikoansvarlig Bettina Høstrup på tlf. nr. 2476 1055.

 

Vi glæder os til at høre fra dig - ansøgningsfristen er den 12. december 2022.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler