Gem annonce
Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

København
19-11-2021

Erfaren risikoanalytiker til Markedsrisiko

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1. sal
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
19-11-2021
Udløber:
05-12-2021
Kviknummer:
LJA-82976436
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed

Har du lyst til at være med til at styrke den fortsatte udvikling af risikofunktionen i Markedsrisiko? Og har du stærke analytiske og kvantitative kompetencer samt interesse for risikostyring? Så er du måske vores nye kollega.

 

Jobbet

Markedsrisiko-teamet er forankret i anden forsvarslinje som en del af vores koncernrisikofunktion og hører under Risikoovervågning. Teamet beskæftiger sig med markedsrisiko, modpartsrisiko og likviditetsrisiko. Som Risikoanalytiker i Markedsrisiko tilbyder vi dig et spændende job, hvor dine opgaver blandt andet vil være at:

  • Verificere og validere metoder og modeller til opgørelse af koncernens markedsrisiko, heriblandt rente- og kreditspændsrisiko.   

  • Videreudvikle og optimere koncernens governance setup for markeds- og modpartsrisiko

  • Videreudvikle afdelingens data warehouse for at optimere og effektivisere processer

  • Deltage i Calypso (Adenza) risiko-relaterede projekter internt i banken og i samarbejde med BEC

  • Videreudvikle Basel IV-løsninger, heriblandt FRTB og SA-CCR samt foretage afledte solvensmæssige konsekvensberegninger

  • Deltage i udarbejdelsen af koncernens ICAAP samt stressmodel for markedsrisiko

  • Deltage i udarbejdelsen og udviklingen af koncernens bestyrelsesrapportering for markeds- og modpartsrisiko

  • Gennemføre ad-hoc risikoanalyser

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring fra en risikostyringsfunktion og at du har kendskab til relevant lovgivningsmæssig regulering, afledte finansielle instrumenter samt kendskab til IT-infrastruktur i en risikofunktion.

 

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en længere videregående akademisk uddannelse i økonomi, matematik eller finansiering

  • Har stærke analytiske evner og kan formidle din viden og dine resultater, så det er enkelt og let forståeligt

  • Kan lide at arbejde med data og komplekse problemstillinger

  • Har forretningsmæssig forståelse for finansmarkederne og finansielle instrumenter

  • Er løsnings- og resultatorienteret og samtidig har sans for detaljen

  • Har erfaring indenfor vendor-systemer (Calypso, Sungard, Kondor etc.), programmeringserfaring i SAS, SQL eller lignende, samt eventuelt erfaring med PowerBI, Tableau eller SAS VA.

  • Har et godt humør og er god til at samarbejde på tværs af fagområder i en uformel omgangstone

 

Hvem er vi?

Markedsrisiko er et team på 6 medarbejdere, som er en del af Risikoovervågning i CRO-området. Du vil få din daglige gang i Risikoovervågning, der består af de to teams, Kreditrisiko og Markedsrisiko, hvor vi er 12 medarbejdere. I CRO-området er koncernens anden forsvarslinje it-sikkerhed, Dataanalyse og Modeller samt Compliance ligeledes forankret. Vi holder til i lækre lokaler i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5 kun 2 minutters gang fra Hovedbanegården.

 

I Risikoovervågning tilbyder vi dig en mulighed for at tage et stort fagligt ansvar og blive en del af en dynamisk og faglig stærk afdeling med engagerede kolleger. Vi lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed samtidig med, at vi har en uformel omgangstone og en god stemning.

 

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 12 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg og en bonusordning.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Risikoovervågning, er du velkommen til at kontakte Chef for Risikoovervågning, Mads Mathiassen, på tlf. nr. 2024 0649 eller Teamleder for Markedsrisiko, Steffan Bull Andersen, på tlf. nr. 6013 3692.

 

Vi glæder os til at høre fra dig - ansøgningsfristen er den 5. december.

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler