Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Arbejder du i dag som rådgiver, hvor du besidder faglige
kompetencer og er stærk i systemer? Har du samtidig lysten til at afprøve dine
evner, hvor det er dine kollegaer, der er "kunden" - så er du sikkert
den, vi søger til dette job!
Forretningssupport er et af bankens backoffice teams,
hvor vi yder support til bankens rådgivere på hovedområderne bolig, pension,
kredit og kundeområdet primært inden for brug af systemer.
Det ledige job er placeret på bankens hovedkontor i
Ringkøbing, og du vil referere til funktionsleder Hanne Brøchner Nielsen.
Opgaver
- Telefonisk og skriftlig support til rådgiverne inden for
bl.a. områderne pension, bolig, kredit, indlåns- og kundeområdet
- Medvirke til ændring af procedurer og forretningsgange
- Medvirke ved implementering af nye tiltag inden for
pensions-, indlåns- og kundeområderne
- Tæt kontakt til Bankdata omkring systemmæssige
udfordringer
Dine kvalifikationer
- Du er bankuddannet og sidder i dag i forretningen eller i
en backoffice funktion
- Du har en generel bankfaglig viden inden for indlåns- og
udlånsområdet
- Du interesserer dig for det administrative og systemiske
område
- Du drives af at supportere andre og håndtere udfordrende
spørgsmål
- Du har et godt overblik med forståelse for processer og
evner samtidig at se detaljen
- Du er i stand til at træffe hurtige beslutninger, når
dette kræves
Vi tilbyder et spændende og attraktivt job...
- hvor du vil være med til at præge udviklingen inden for
det faglige område
- i den bank, der for syvende år i træk er kåret som årets
pengeinstitut
- i den bank, der er målt til at have landets bedste image
og ligger i toppen på kundetilfredshed
- på en spændende arbejdsplads, hvor du møder medarbejdere
med høje faglige kompetencer
Om Ringkjøbing Landbobank
Vi er en full-service bank med veletablerede koncepter
inden for erhverv, privat, Private Banking, vedvarende energi, læger og
tandlæger samt engros-udlån inden for ejendomme og større finansieringer.
Bankens organisation er flad, og beslutningsvejene er korte,
hvilket skyldes stor tillid til vores medarbejdere.
I en stor tilfredshedsanalyse fra Voxmeter er vi af
bankkunder kåret til at have Danmarks bedste image. Det internationale
ratingbureau Moodys Investors Service har desuden givet banken den bedste
kreditrating blandt alle danske banker.
Ringkjøbing Landbobank er kort fortalt kompetent,
handlekraftig og ordentlig.
Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at
kontakte funktionsleder Hanne Brøchner Nielsen på telefon 2265 6700 eller
underdirektør Mogens Olesen på telefon 5123 3866.
Du kan også læse yderligere om banken på
www.landbobanken.dk se film om banken som arbejdsplads samt tage vores gratis
ansøgertræning.
Upload din ansøgning allerede i dag eller senest den 21.
november 2022 via nedenstående link - vi glæder os til at høre fra dig.
Hos os handler Private Banking om at give din formue ekstra opmærksomhed. Det leverer vi gennem hurtig og effektiv service.
Du får din egen private banking rådgiver, der laver en formuestrategi sammen med dig - fuldstændig tilpasset dine behov.
Din private banking rådgiver er altid tilgængelig for dig og let at komme i kontakt med - og sætter en ære i at pleje og optimere din formue gennem kompetent og tryg rådgivning.