Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Brænder du for pensionsområdet og har du særlige
interesser i at understøtte vores rådgivere? Så er det måske dig, der er vores
nye medarbejder i Rådgivning og Produkter
Pensionsudvikling, -opdatering og -vedligehold
Arbejdernes Landsbank er en bank på en spændende rejse.
Vi har været Danskernes fortrukne bank 13 år i træk, og vil gerne beholde denne
position i en fremtid af forandring og voksende forventninger fra vores kunder.
Pensionsområdet er et centralt element for at drive bank,
så vi kan realisere vores ambition om flere og mere tilfredse kunder. Derfor
søger vi en erfaren pensionskonsulent, der skal medvirke til at understøtte
vores filialer og udvikle pensionsområdet.
Du vil blive en del af et team, som er drivkraften bag
løbende udvikling, opdatering og vedligeholdelse af bankens produktudbud både
forretningsmæssigt og fagligt indenfor pensionsområdet. Du skal medvirke til at
sikre at vores rådgivere er understøttet optimalt og vil få en stor rolle i at
sikre vores tiltag implementeres, forankres og dokumenteres i vores
organisation.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Understøttelse af filialenheder indenfor pensionsområdet
- Support af kollegaer (2. level)
- Forbedre og formidle eksisterende processer og værktøjer
- Implementere og dokumentere lovgivning og krav til adfærd
indenfor pensionsområdet
- Medvirke til at helhedsrådgivning bliver en mere naturlig
del af vores rådgivning i banken
- Medvirke til at vores formidling af pensionsbudskaber
passer til bankens værdier
- Sikre kontrolmiljø er tilstrækkeligt
- Test af nye proces- og produktændringer
Pensionsuddannet eller formuerådgiver
Vi forventer, at du har en relevant finansiel uddannelse
og har mindst 5 års erfaring indenfor pensionsområdet eller formuerådgivning.
Din faglighed stammer fra en formuerådgiveruddannelse eller anden relevant
uddannelse inden for pension.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Nærpension og
er IDD certificeret bilag 5 eller 5A.
Du har en bred forretningsforståelse, herunder evnen til
at tænke nyt og innovativt. Som person er du teamplayer og sætter en ære i god
kommunikation med kollegaer og samarbejdspartnere. Du evner at samarbejde bredt
på tværs af forskellige fagligheder og interesser, ligesom du ikke er bleg for
selv at gå i arbejdstøjet.
Fagligt stærkt og socialt team
I Forretningsudvikling er vi cirka 70 fagligt stærke og
engageret medarbejdere og holder til i Glostrup kun 3 minutters gang fra Glostrup
station indtil vores nye hovedkontor er bygget færdigt i Sluseholmen. Vi
lægger vægt på et stærkt samarbejde, værdiskabelse, og i et godt socialt miljø.
Du vil blive ansat i afdelingen Rådgivning og Produkter,
hvor du får 11 kollegaer som er specialiseret indenfor bolig, pension eller
investering, og hvor der er stort fokus på tilfredse kunder og kollegaer.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
Arbejdernes Landsbank har de mest engagerede medarbejdere
i sektoren, og det understøtter vi på flere måder:
- Vi prioriterer udviklingsmuligheder gennem kurser,
efteruddannelse og e-learning, som løbende opdateres med relevante og spændende
forløb.
- Vi tilbyder en arbejdsplads, som er rangeret #3 ud af
Danmarks 25 største pengeinstitutter målt på det bedste image som arbejdsplads
i 2021 (FW Insight rapport).
- Vi tilbyder en god pensionsordning, ekstra ferieuge, 5
omsorgsdage, ekstra ferietillæg, bonusordning samt sundheds- og tandforsikring.
- Vi udlever vores værdier i hverdagen i form af
ordentlighed, forretningsansvar, fællesskab og åbenhed. Det gælder over for
medarbejdere, kunder og samfundet som helhed.
Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest
d. 15. december
Hvis jobbet lyder interessant, så skynd dig at sende en
ansøgning der vil løbende blive afholdt samtaler.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at
ringe til Yvonne Hansen, Fagansvarlig Pension på tlf. nr. 38 48 45 72 eller
Asger Friis Pedersen, Direktør for Rådgivning og Produkter på tlf. nr. 38 48 43
08.