Nykredit,

København
30-11-2023

Dygtig seniorsupporter til Treasury Operations

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
30-11-2023
Udløber:
17-12-2023
Kviknummer:
LJA-85138419
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

I Treasury Operations varetager vi mange kernefunktioner i Nykredits realkreditudstedelse, og vi leder nu efter en dygtig kollega, der vil indgå i vores team. Det er en enestående mulighed for at komme til at arbejde i hjertet af Nykredits forretning. Lyder det som noget for dig? Så læs med her.

Din kommende arbejdsplads
Nykredit er Danmarks største realkreditinstitut og Europas største udsteder af realkreditobligationer. I Treasury Operations udgør vi et vigtigt led i den samlede værdikæde, der dagligt sikrer, at vi kan låne ud til boligejere og virksomheder, der bor og driver virksomhed i hele landet. Vi har bl.a. ansvaret for at:

  • udstede og indfri Nykredits realkreditobligationer
  • fastsætte renten på de af Nykredits udstedte obligationer, der har en variabel rente
  • sikre, at handler i vores egenbeholdning og fra vores realkreditforretning bliver registreret og håndteret korrekt.

Vi er 11 kolleger i teamet, og vi er alle er højt specialiserede på hvert vores felt. Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø, og vi lægger stor vægt på både et godt fagligt og socialt fællesskab.

Vi sidder i Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge og indgår i den større afdeling Funding & Kapital. Tilsammen har vi i Funding & Kapital ansvaret for finansiering af Nykredits realkreditudlån, udvikling af realkreditprodukter samt likviditets- og kapitalstyring for hele Nykredit-koncernen.

Dit kommende job
Dine primære arbejdsopgaver i Treasury Operations vil bl.a. komme til at bestå i at:

  • oprette fondskoder, op- og nedskrive beholdningen af Nykredits obligationer på Euronext (Værdipapircentralen) og opdatere renten på variable forrentede obligationer
  • kontrollere, afstemme og evt. rette Nykredit Realkredit og Totalkredits daglige finansielle positioner
  • indgå i det team, der dagligt stiller og indberetter Nykredits bud på CIBOR-renten
  • hjælpe med at løse problemer og udfordringer, hvis systemer, processer eller tallene driller.

Du kommer til at indgå i et lille, men velfungerende team, der deler ansvaret for opgaverne og løbende sparrer med hinanden om udviklingen af feltet. Du kommer desuden til at have en bred daglig kontaktflade med både dealere, der handler på vegne af Nykredit, og andre kolleger i de funktioner, der bl.a. står for bogføring i regnskabet, afvikling af handler og opgørelse af risici mv. Over tid kommer du til at opbygge en helt unik viden om realkreditmodellen og Nykredits obligationsudstedelser.

Vi afsætter selvfølgeligt god tid til grundig oplæring, og vi prioriterer løbende sparring og feedback. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og lyst til at til at sætte dig ind i et nyt felt af arbejdsopgaver.

Din baggrund
Som person skal du være struktureret. Du har flair for tal og sætter en ære i, at dine opgaver bliver løst korrekt og fulgt helt til dørs. Du kan lide at indgå i et team af kolleger, og du er god til at samarbejde. Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en support- eller regnskabsfunktion i en finansiel virksomhed eller tilsvarende, og din uddannelsesmæssige baggrund f.eks. er som finansbachelor eller som bankudlært.

Har du præference for at arbejde på deltid, hører vi også gerne fra dig.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Marie Louise Lund på tlf. 23 67 49 30 eller seniorrekrutteringspartner, Christian L. Henningsen på tlf. 44 55 18 43.

Vi læser ansøgningerne hurtigt og inviterer løbende kandidater til en indledende samtale, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende. Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning, som bedes ledsaget af dit CV.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler