Nykredit,

København
01-12-2023

Daglig leder til Fund Valuation i Nykredit Wealth Management

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
01-12-2023
Udløber:
22-12-2023
Kviknummer:
LJA-85141203
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du motiveret af at lede og udvikle mennesker?  Vil du være med til at sikre et solidt fundament for den løbende værdiansættelse af Nykredit-koncernens fonde? Vil du have en central rolle i udviklingen og driften af produkter på investerings- og formueområdet til Nykredits kunder? Så er du måske vores nye kollega.

Fund Valuation er en del af Valuation & Alternatives i Nykredit Wealth Management. Vi deltager aktivt i udviklingen og driften af investeringsfonde til alle kundestrømme på tværs af Nykredit-koncernen. Det er også vores opgave at sikre, at fundamentet for den løbende værdiansættelse er ansvarsbevidst og skaber værdi for forretningen.

Du har en ledelsesstil med fokus på udvikling, motivation og samarbejde
Som leder for Fund Valuation bliver du en del af Valuation & Alternatives lederteam, som består af tre ledere, og du bliver endvidere en del af Wealth Developments større ledergruppe på 16 ledere. Du får ansvar for syv selvstændige og dygtige specialister, som er ansvarlige for værdiansættelse af ca. 1.000 investeringsfonde og porteføljer med en samlet markedsværdi på +2.000 mia. k r. Vi følger derfor konstant udviklingen på de finansielle markeder og har direkte dialog med dealerne samt et tæt samarbejde med hele værdikæden i Nykredit Wealth Management.

Du har indlevelsesevne og stort engagement, der gør dig i stand til at se dine medarbejderes evner og motivere dem gennem klare retningslinjer og mål. Som leder er det vigtigt, at du sætter en tydelig retning for medarbejderne og løbende følger op på de enkelte medarbejderes præstationer, så de via feedback får rammerne til at udvikle sig både fagligt og personligt.

Du er en dygtig kommunikator, der kan tage og uddelegere ansvar, og som gør en forskel i dagligdagen, når nye tiltag skal implementeres. Du sætter en ære i at identificere og bringe dine medarbejderes fordele og færdigheder i spil og sørger altid for, at I sammen formår at skabe resultater til gavn for kunder og Nykredit. Vi sætter også din personlige udvikling i højsædet, og vi arbejder løbende med videreudvikling af dine færdigheder. For medarbejdere som kan og vil, er der således mange muligheder i Nykredit.

Dine ansvarsområder
Som daglig leder bliver du ansvarlig for den daglige værdiansættelse af Nykredits investeringsfonde og porteføljer samt ansvarlig for teamets rolle i en række større udviklingsinitiativer, ligesom du også selvstændigt skal varetage en række opgaver af forskellige karakter. Som leder af teamet er du desuden ansvarlig for løbende at sikre en god og konstruktiv dialog med kunder i alle segmenter. Endelig er det vigtigt, at du har systemmæssig forståelse, så du er i stand til løbende at identificere optimeringsmuligheder i vores processer og systemunderstøttelse.

Hvem er du?
Du har et solidt kendskab til den finansielle sektor, kender til værdiansættelse af fonde samt porteføljer og kan omsætte dette til et struktureret samarbejde på alle niveauer, både på tværs af afdelinger i Wealth Management og resten af Nykredit. Du er vant til at lede specialister med en høj faglighed og er i stand til at kunne levere den faglige sparring, som dine medarbejdere har brug for. I afdelingen har vi flere forskellige opgaver, som kræver en omhyggelig tilgang og god planlægning og evnen til at holde hovedet koldt. I din rolle som leder sikrer du tilfredshed blandt både medarbejdere, interne interessenter og kunder. Du forstår vigtigheden af at levere gode kundeoplevelser på tværs af fysiske og digitale kanaler.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Valuation & Alternatives, som udover Fund Valuation består af to afdelinger, der tilsammen dækker et bredt kompetencefelt indenfor alternativer og reconciliation, og som alle værdsætter godt samarbejde, en uformel omgangstone og højt humør. Rent organisatorisk hører Valuation & Alternatives til under den tværgående enhed Wealth Development, som har ansvaret for projektledelse, implementering, koncept- og produktudvikling samt tværgående forretningsunderstøttelse på investerings- og formueområdet. Vi har til huse Under Krystallen 1, 1780 København V, men flytter til vores nye domicil i Nordhavn medio 2024.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Lars Aasand på tlf. 44 55 86 87 eller seniorrekrutteringspartner, Rasmus Bothmann på tlf. 44 55 18 69.

Vi inviterer løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV så hurtigt som muligt.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler