Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

København
07-01-2022

Business Analyst til AL Markets, Reporting

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1. sal
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-01-2022
Udløber:
20-01-2022
Kviknummer:
LJA-83190995
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at være med til at sikre, at bankens kunder oplever høj kvalitet omkring deres investeringer og værdipapirhandler? Og være med til at sikre at vores processer til hver en tid lever op til gældende lovkrav? Så tilbyder vi dig lige nu en unik mulighed for at blive en del af et stærkt team bestående af 7 dygtige og engagerede kollegaer, som udvikler, forvalter og optimerer primært lovgivningsdrevne ansvarsområder.

 

Jobbet:

Vi søger en ny kollega til vores team, hvor vi har ansvar for:

  •  Kontroller som sikrer investorbeskyttelse i hele værdikæden (MIFID II) (fx produktstyring, best execution og omkostninger)
  • Myndighedsrapportering for derivater og genkøbsforretninger (EMIR, SFTR), samt transaktionsrapportering under MIFID II
  • Markedsmisbrugsovervågning (MAR)
  • Rammeovervågning for porteføljeaftaler
  • Rapportering til kunder - både retail og institutionelle kunder
  • Bæredygtig finansiering (SFDR, taksonomien og ESG i rådgivningsprocessen)
  • Udenlandsk udbytteskat (fx QI)
  • Bearbejdning af store datamængder samt optimering og udvikling af systemer og processer inden for rapportering og behandling af kontroller
  • Deltage i udviklings- og implementeringsprojekter på tværs af organisationen og i samspil med dataleverandører og andre interessenter, oftest i forhold til nuværende og fremadrettet regulering i det finansielle marked

Hvem er du?
Stillingen kræver at du:

  • har en god forståelse for handels-og investeringsprocesser samt finansielle produkter
  • er analytisk, struktureret og motiveres af et arbejdsmiljø med mange opgaver med høj kompleksitet
  • er en god teamplayer og evner at danne gode relationer med interessenter rundt om opgaverne
  • kan udføre/forvalte og optimere kontroller samt rapportere på vores konklusioner
  • har kendskab til relevant lovgivning og kan læse og omsætte lovkrav i processer og systemer

Du behøver ikke at kunne sætte hak ved alle disse punkter, men du skal have interessen for at kunne komme derhen på lang sigt. Kollegaer i teamet arbejder med flere af områderne, og nogle af dine opgaver bliver inden for MIFID II, udenlandsk udbytteskat og myndighedsrapportering. Teamet vil selvfølgelig støtte dig i at komme ind i stoffet.

 

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse eller har arbejdet inden for et beslægtet område i min. et par år.

 

Det er vigtigt, at du har lyst til at omsætte dine personlige og faglige kompetencer til at drifte, analysere, overvåge og rapportere komplekse problemstillinger i tæt samspil med de øvrige afdelinger.  Du har gode samarbejdsevner, og du har lyst til at være en del af et team med høje kvalitetskrav.

 

Du har lyst til at udfordre dig selv og ikke mindst tilegne dig yderligere viden inden for området. Hvis du yderligere har kendskab til arbejdet med projekter, IT-leverandører (BEC) vil det være en fordel, men det er ingen betingelse.

 

Hvem er vi?

AL Markets er et dynamisk og strategisk vigtigt forretningsområde med 55 medarbejdere. Du vil få din daglige gang i Reporting, som er en afdeling under den samlede paraply af AL Markets. Vi holder til i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5, på 1. sal kun 2 min. gang fra Hovedbanegården.

 

I AL Markets, Reporting tilbyder vi dig at blive en del af en faglig stærk afdeling med engagerede og ansvarlige kolleger, hvor vi lægger vægt på at have en uformel omgangstone og en god stemning.

 

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ordentlighed, fællesskab og åbenhed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren
  • En bank som 12 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank
  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser
  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg og en bonusordning.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen som Business Analyst eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at ringe til chef for AL Markets, Reporting, Jane Boye Holm på tlf. 21 35 27 02 eller e-mail: jbh@al-bank.dk.

 

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig - ansøgningsfristen er den 20. januar 2022.


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler