Nykredit

Nykredit,

København
16-11-2021

Business Analyst med interesse for styring af operationel risiko til Digital, Change & IT

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
16-11-2021
Udløber:
30-11-2021
Kviknummer:
LJA-82962632
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
IT og web
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nykredit har igennem de seneste år arbejdet med at styrke den forretningsintegrerede risikostyring. Vi er i gang med at forankre dette i én samlet digital løsning (MetricStream). Derigennem får vi et fælles system på tværs af de tre forsvarslinjer i koncernen. Særligt rådgivere og supportere i første forsvarslinje vil få et styrket overblik over risici og kontroller, som de skal kunne styre efter. Drives du af samarbejde, og ønsker du at bidrage til udviklingen og implementeringen af den nye digitale løsning? Så er du måske vores nye Business Analyst.

 

Du bliver ansat i Digital, Change & IT (DCI) Nykredits digitale maskinrum der sammen med forretningen udvikler fremtidens bank på tværs af lokationer i Danmark og Polen. Du får reference til kompetencelederen i Business Analysis.

 

Til daglig bliver du en del af leveranceteamet, der skal sikre, at Nykredits styring af operationel risiko bliver taget til næste niveau. Det primære fokus bliver at implementere Governance, Risk & Compliance-platformen, MetricStream. Leveranceteamet består af fem udviklere og en Scrum Master. Derudover vil du arbejde tæt sammen med Product Owneren for MetricStream, den ansvarlige Risk Officer såvel som repræsentanter og brugere på tværs af koncernen. Vi søger en udpræget teamplayer, der både kan og vil løfte i flok. Vi er et team, der sidder på flere lokationer, men Core-teamet er forankret i Aalborg.

 

Nedbrydning og tværgående samarbejde

Sammen med teamet forventes du at deltage i og facilitere workshops med flere interessenter med henblik på at definere og identificere krav til udvikling. Det forventes, at alle bidrager til teamets opgaver også udover egne primære ansvarsområder. Som Business Analyst har du en central rolle i at sikre nedbrydning af forretningsbehov/-krav til konkrete opgaver til teamets backlog. Dette sker i tæt samarbejde med Product Owneren.

 

Du vil samtidig være tilknyttet afdelingen Business Analysis bestående af godt 40 IT-/forretningsanalytikere, som er samlet under én kompetence- og personaleleder. Her fokuseres på at skabe rammerne for styrket metode og analyse samt løbende at udvikle dig og dine kompetencer.

 

Du skal afklare og kvalitetssikre teamets løsninger

Som forretningsanalytiker arbejder du struktureret og kvalitetsbevidst i krydsfeltet mellem en forretningsmæssig og en teknisk vinkel. Du formår at oversætte tekniske og forretningsgangsmæssige krav til opgaver, som udviklerne nemt kan tage fat på.

 

Konkrete opgaver kan være at:

 

  • deltage i og facilitere detaljerede afklaringer af processer og krav

  • sikre god dokumentation af krav og udviklingsønsker

  • nedbryde og forædle teamets backlog

  • understøtte udviklingen gennem løbende sparring med specialister såvel som tekniske profiler

  • sikre at løsningen lever op til kravene og følge op efter udrulning.

 

Brobygger og højt humør

Du har tidligere arbejdet som analytiker, udvikler eller IT-konsulent inden for fx bank, pension eller forsikring. Dit CV indeholder eksempler på analyse og brobygning mellem forretning og IT. Du kender til agil udvikling og har erfaring med at forvandle forretningsbehov til konkrete digitale løsninger. Kendskab til MetricStream eller lignede governance-, risk- og complianceværktøjer er en fordel.

 

Som person er du god til skabe nye relationer og højt humør. Du har en pragmatisk tilgang og tager ansvar for din egen såvel som projektets fremdrift. Du arbejder metodisk og vedholdende samt kan formidle dine resultater klart og overbevisende. Endelig ved du, at samarbejde er en forudsætning for at skabe resultater.

 

Der kommunikeres og samarbejdes på tværs af lokationer i Danmark og Polen, hvorfor der både arbejdes på dansk og engelsk. Der er mulighed for at arbejde fra såvel København som Aalborg i denne stilling.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte kompetenceleder Anders Gravgaard Hyldelund på 28 70 28 05, leveranceleder Michael Jacobsen på 44 55 52 96 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på 44 55 18 69.

 

Vi indkalder løbende til samtaler.

 

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

 

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

 

By

København/Aalborg

 

Ansøgningsfrist

30-11-2021


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler