Nykredit,

København
22-09-2022

Analytiker / senioranalytiker til Group Performance Management i Group Finance & Investments

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
22-09-2022
Udløber:
07-10-2022
Kviknummer:
LJA-84055070
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du bidrage til værdiskabende indsigter, analyser og rapporteringer til såvel koncerndirektionen i Nykredit som til de eksterne kvartals- og årsrapporter? Er du  god til at samarbejde, tager selvstændigt ansvar for at sikre, at dine leverancer er relevante og på højt niveau, og har du et højt drive? Så er du måske vores nye kollega.

Dit kommende job
Nykredit er landets største långiver og som foreningsejet virksomhed ligger det i vores DNA, at vi vil være Danmarks samfundsansvarlige finansielle virksomhed. Group Performance Management i Performance Management er omdrejningspunktet for intern og ekstern finansiel rapportering for Nykredit koncernen og datterselskaberne. Vi er således en væsentlig spiller i præsentationen af den finansielle udvikling i Koncernen.

I Group Performance Management rapporterer vi koncernens og datterselskabernes performance til koncerndirektionen og spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen af de eksterne kvartals- og årsrapporter. Du bliver en del af et team, hvor du i tæt samspil med dine kolleger i teamet skal udarbejde finansiel rapportering og præsentationer af de finansielle resultater. Der vil derfor blive stillet krav til dit overblik, dine samarbejdsevner og til din evne til at præsentere de vigtigste budskaber på en enkel og overskuelig måde.

Du skal forvente at bidrage til detaljerede ad hoc-analyser af den forretningsmæssige udvikling, og du vil komme til at præge, hvordan vi kan blive en endnu mere relevant sparringspartner blandt andet ved at sikre, at vi leverer skarpe og relevante budskaber.

Din erfaring
Du har en relevant lang videregående uddannelse og vil kunne drage fordel af erfaring fra den finansielle sektor.  

Vi forventer, at du:

  • har stærke analytiske og skriftlige formidlingsevner, en god fornemmelse for at præsentere finansielle resultater og flair for tal
  • hurtigt etablerer et godt samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere
  • har lysten til at opbygge en stærk forretningsforståelse
  • er proaktiv, nysgerrig og effektiv
  • har drive  og arbejder struktureret – og villig til at yde en ekstra indsats i travle perioder
  • er stærk i Excel, PowerPoint og Word.

I Group Performance Management får du indflydelse og bred berøringsflade med kolleger i både Performance Management og Group Accounting samt med koncernens ledelse. Det er derfor vigtigt, at du evner at samarbejde på alle niveauer.

Din nye arbejdsplads
Group Performance Management består af 14 dedikerede kolleger, som understøtter koncernens stabsfunktioner samt udarbejder den interne og eksterne ledelsesrapportering. Vi er et team præget af høj energi og højt humør. Vi har store ambitioner og hjælper hinanden med at levere på højt niveau. I Nykredit anerkender og værdsætter vi vores medarbejdere for ambitioner og en ekstra indsats, og der vil derfor være masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du vil få ansvar fra første dag, og du vil få muligheden for at opbygge et bredt netværk i hele Nykredit.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte funktionschef Simon Qvist Fog på tlf. 22 63 22 62 eller seniorrekrutteringspartner Christian L. Henningsen på tlf. 44 55 18 43.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler