Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Hvis du brænder for at arbejde med strategisk styring af kreditgivningen hos Danmarks største långiver og bruge dine kompetencer inden for regulering på kreditområdet, er rollen som advokat i Kreditrapportering og Styring måske din næste udfordring!
Din nye stilling
Reguleringen på det finansielle område er omfattende og kompleks, og der kommer jævnligt ny lovgivning til. Du bliver en del af et team, der har ansvaret for implementering af ny lovgivning på kreditområdet i Nykredit. Den første del af arbejdet består i at analysere, hvordan nye regler påvirker og spiller sammen med Nykredits forretningsmodel, samt at bidrage til varetagelse af Nykredits interesser i høringsforløbet. Den anden del består af regelfortolkning, løbende ajourføring og formidling af vores interne retningslinjer på kreditområdet.
Dine primære opgaver er:
- koordinering og formulering af høringssvar i forbindelse med ny lovgivning
- implementering af ny lovgivning i Nykredits interne retningslinjer på kreditområdet, herunder i politikker, forretningsgange og arbejdsbeskrivelser
- sparring med og uddannelse af kolleger om anvendelsen af de interne retningslinjer i långivningen.
Dine faglige kompetencer
Din faglige baggrund er sandsynligvis forankret i den finansielle sektor - gerne i en kreditafdeling – hvor du har arbejdet som advokat. Du kan også være ansat i en advokatvirksomhed og have indsigt i det finansielle område. Uanset din baggrund regner vi med, at du allerede har god indsigt i det finansielle område opbygget gennem flere års erfaring.
Vi forventer, at du har gode IT-kompetencer og er vant til at arbejde med Microsoft Office.
Dine personlige kompetencer
Vi forventer, at du:
- har personligt drive og en god portion gennemslagskraft
- har udsyn og faglig nysgerrighed og evne at omsætte teori til praksis
- er analytisk, detaljeret og systematisk
- mestrer skriftlig og mundtlig kommunikation.
Din nye arbejdsplads
Kreditrapportering og Styring er organisatorisk forankret i det centrale kreditområde for Nykredit koncernen. Du bliver en del af et team med 20 kolleger, der med stor faglighed, kompetence og engagement arbejder med et bredt katalog af opgaver. Den grønne dagsorden fylder mere og mere i vores arbejde, så det har vi en forventning om, at du også har en interesse for.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Hanne Råe Larsen på tlf. 24 77 97 76 eller seniorrekrutteringspartner Christian Henningsen på tlf. 44 55 18 43.