Finanstilsynet

Finanstilsynet,

København
15-05-2018

Talentfulde IT-studenterende til datadrevent tilsyn med IT-sikkerhed

Kontakt

Finanstilsynet

Århusgade 110
2100
København Ø
Praktisk information
Oprettet:
15-05-2018
Udløber:
30-05-2018
Kviknummer:
LJA-61008314
Jobtype:
Deltid
Studenterjob
Arbejdsområde:
IT og web
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hvis du er ved at uddanne dig inden for IT, og vil have et studenterjob, hvor du også kan udvikle dig fagligt i et ung og dynamisk miljø med højt til løftet og faglige ambitioner, er en stilling som studentermedhjælper i Finanstilsynet måske noget for dig. 

Hvad forventer vi af dig? 

Du vil blive en del af et kontor med erfarne specialister inden for IT-sikkerhed og teknologisk kompetente kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde. Sammen gennemfører vi IT-tilsyn, assisterer resten af Finanstilsynet med unik teknologisk indsigt, og præger udviklingen inden for fremtidens IT-tilsyn. 

Dine opgaver bliver fokuseret omkring implementering af et mere datadrevent tilsyn, og du vil få opgaver og et ansvar, der matcher dine kvalifikationer. De mulige opgaver dækker primært indsamling og analyse af data med aktuelle værktøjer og programmeringssprog, men kan også dække udarbejdelse af rapporter og oplæg med konklusioner, egen præsentation internt i huset, samt automatiseret præsentation til self service for resten af huset. 

Kan du sætte kryds ved følgende karaktertræk, er du et godt match til stillingen: 

  • Du er grundig i din tilgang til data og teknologi

    Din grundige IT-faglighed fra dit studie gør dig i stand til fra starten at kunne tage medansvar for implementeringen af et mere datadrevent tilsyn med IT-sikkerhed. 

  • Du er en god kommunikatør

    Du formidler kompliceret stof omkring data og teknologi på en let forstålig måde, og har gode kommunikationsevner gerne i form af både målrettet skriftlig formidling, og klare mundtlige fremstillinger. 

  • Du vil være med til at løse samfundsopgaven omkring cybertruslerne

    Du brænder for at være med til at sikre, at den finansielle sektor er tilstrækkeligt robust i forhold til nye cybertrusler. 

     

    Derudover forestiller vi os, at du: 

  • er i gang med at uddanne dig inden for IT på bachelor- eller kandidatniveau
  • har haft fag indenfor eksempelvis programmering, data mining, databaser, sql, sikkerhed, datadrevne forretninger, arkitektur, governance og kvalitetsstyring
  • er en udadvendt og serviceminded holdspiller

 

Hvilke opgaver skal du især løse?  

Du vil få brug for al den uddannelse inden for IT du har gennemført, og udvikle din faglige praksis så dit arbejde kan indgå i vores vurdering af om de finansielle virksomheder overholder lovgivningen, og om de er passende rustede til at imødegå de voksende cybertrusler. 

De primære opgaver består i: 

  • Indsamling af data ud fra fastlagte behov, herunder udarbejde skemaer over datafelter, samt datasikkerhedsmodeller i de enkelte indsamlinger til implementering i databaser.
  • Analyse af data med aktuelle værktøjer, herunder udvikle og lave opfølgning på datakvalitetskontroller.

 

Når de primære opgaver er løst, er der desuden mulighed for at arbejde med: 

  • Udarbejdelse af rapporter på baggrund af data, samt oplæg med konklusioner som andre kan præsentere.
  • Afholdelse af egne præsentationer internt i huset.
  • Etablering af automatiseret præsentation af data til self service for resten af huset.

 

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?  

Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem HK/STAT og Finansministeriet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest. Stillingen er på 15 timer om ugen, og kan aftales fleksibelt afhængig af dine studieaktiviteter. 

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber. 

Sådan ansøger du 

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest onsdag d. 30. maj 2018. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis. 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Spørgsmål?  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef René Bergman på 33 55 82 21. 

Du kan også ringe til vicekontorchef Adam Naji Dindler Al-Saffar på 33 55 83 22. 

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Søren Bay Ivarsson på 91 33 70 82. 

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk særligt under rubrikken Karriere. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Hvem er finanstilsynet?

Finanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet. Vi arbejder for, at borgere og virksomheder har tillid til den finansielle sektor og de finansielle markeder. Det gør vi blandt andet ved at føre tilsyn med, at banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter overholder eksempelvis forbrugerbeskyttende regler. Vi udarbejder også lovgivningen. Og vi samarbejder internationalt for at være på forkant med udviklingen og sikre de danske virksomheders finansielle produkter. Finanstilsynet er et stærkt lærings- og videnshus med ca. 340 medarbejdere, der ligger på Østerbro i København med FN Byen og de nye kvarterer i Nordhavn som naboer.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Jyske Bank, Transport
Aabenraa, Syd- og Sønderjylland
Virksomhedsprofiler