Nykredit

Nykredit,

København
14-05-2021

Studentermedhjælper til Nykredit International

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
14-05-2021
Udløber:
26-05-2021
Kviknummer:
LJA-82108739
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kunne du tænke dig at arbejde i en international afdeling, og vil du beskæftige dig med finansiering af boliger i udlandet? Så er stillingen som studentermedhjælper i Nykredit International måske noget for dig?

 

Dine opgaver i Nykredit International

Vi søger en studentermedhjælper til vores enhed, som beskæftiger sig med realkreditlån til privatkunder i Spanien og Frankrig. Du vil indgå som en aktiv del af afdelingen og vil spille en vigtig rolle i den daglige drift af forretningen.

 

Din primære opgaver vil være at godkende lånetilbud til nye kunder, der køber bolig i udlandet.  Herudover skal du opdatere statistisk materiale, gennemgå og arkivere pantebreve og rette kundedata i diverse systemer. Du vil også skulle hjælpe med andre typer opgaver, der typisk involverer kendskab til sagsgangen, dokumenterne og ikke mindst systemerne.

 

Effektiv og ansvarsbevidst

Vi tilbyder et job, der kræver engagement, struktur og selvstændighed. Du skal være lærenem, effektiv og ansvarsbevidst i din tilgang til opgaver, men også god til at tænke nyt. Du er meget systematisk, så du kan få meget fra hånden i pressede perioder uden at gå på kompromis med kvaliteten. Fleksibilitet er også vigtigt, da arbejdsmængden kan variere.

 

Din profil

Du er en positiv person, der kan lide at tage ansvar og se muligheder. Gode samarbejdsevner er nødvendige, da du vil få en bred kontaktflade både internt i afdelingen, til vores udenlandske repræsentationskontorer og til eksterne samarbejdspartnere. Du læser på en videregående uddannelse med minimum to år tilbage på dit studie. Vores dokumenter er dels på dansk, dels på spansk, fransk samt engelsk, hvorfor gode sprogkompetencer er en fordel, men ikke et krav. Du har god erfaring med at bruge Microsoft Office-pakken. Har du kendskab til Nykredits produktionssystemer, er det en fordel.

 

Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt. Vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder og lignende.

 

Din nye arbejdsplads

Nykredit International beskæftiger sig med realkreditlån i udlandet. Vi er 20 medarbejdere i København og har kontor i Cannes, Marbella og Palma de Mallorca til betjening af privatkunder. Vi har i alt to studentermedhjælpere, der samarbejder og hjælper hinanden. Vi er en professionel og engageret afdeling med en uformel atmosfære. Vi arbejder med korte beslutningsveje og gode muligheder for at påvirke arbejdsopgaverne.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at ringe teamchef Christian Bruun Lumborg, 44 55 27 34.

 

Vi kalder løbende til samtaler.

 

Om os

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet

 

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegaerne. Forenet kan vi mere.

 

Vi har udfordringer med vores nye HR-system. Oplever du udfordringer i din ansøgningsproces, send gerne din ansøgning og dit CV til nytjob@nykredit.dk. Husk at angive, hvilken stilling du søger.

 

By

København

 

Ansøgningsfrist

26-05-2021

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Arbejdernes Landsbank
Vejle, Syd- og Sønderjylland
Arbejdernes Landsbank
Kalundborg, Vestsjælland
Virksomhedsprofiler