Gem annonce
Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

Roskilde
06-04-2021

Souschef til filialen i Roskilde

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Algade 14
4000
Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-04-2021
Udløber:
20-04-2021
Kviknummer:
LJA-81920747
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Ledelse
Beliggenhed

Vi søger en souschef, som vil være med til at videreudvikle en ambitiøs filial, engagere sig i lokalområdet for at tiltrække nye kunder samt være med til at inspirere og udvikle medarbejderne, så de hele tiden yder vores kunder den bedste rådgivning.

 

Jobbet der venter dig

Vi har sektorens højeste kundetilfredshed blandt de danske privatkunder, og det skal du være med til at sikre fremadrettet. Som souschef er du sammen med filialdirektøren ansvarlig for at fortsætte den meget positive udvikling i filialen. Du vil i samarbejde med filialdirektøren få det ledelsesmæssige ansvar for 9 kompetente medarbejdere, som du skal motivere og inspirere til at skabe resultater på en professionel og engageret måde.

 

Du skal ligeledes markedsføre filialen i området, og via dine udadvendte aktiviteter samt dit netværk være med til at tiltrække nye kunder til filialen.

 

Derudover vil du også have opgaver af mere administrativ karakter, eksempelvis målopfølgning og sikring af kreditkvalitet.

 

Du vil få en kundeportefølje bestående primært af privatkunder, foreninger og mindre erhvervskunder, som du skal servicere og rådgive inden for alle bankens forretningsområder. Porteføljen er tilpasset, så der er plads til, at du kan være en aktiv del af filialens ledelsesteam.

 

Din person

Du sidder i dag i en lignende stilling, og ser jobbet som dit næste karriereskridt. Du har evnerne til at motivere og udvikle dine kolleger. Du er god til at opsøge nye muligheder og er ikke bange for at gå foran samt være en god rollemodel for dine kolleger.

 

Du har den faglige ballast i orden via en akademiuddannelse og/eller en HD. Du har en god kreditmæssig vurderingsevne, og du har øje for og går efter at lave gode forretninger. Du er resultatorienteret og går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.

 

En social filial med ambitioner

Du kommer ind i vores team, hvor vi har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe verdens bedste arbejdsplads.

 

Vores dagligdag foregår med en åben og ærlig dialog, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi dyrker det sociale samvær og det gode humør i en travl hverdag. Vi oplever ofte, at vores kunder og samarbejdspartnere bemærker og værdsætter den gode stemning, udtaler filialdirektør Jette Lund.

 

Filialen i Roskilde er geografisk placeret i et meget interessant markedsområde og selvom filialen gennem de senere år har været i en meget positiv kundeudvikling, har vi heldigvis fortsat et stort potentiale. Filialen er centralt beliggende i hjertet af Roskilde på Algade 14 tæt på station og gode parkeringsmuligheder.

 

Det får du

Som souschef bliver du en del af en stærk koncern med ambitionen om at drive landets bedste bank. De seneste år har banken præsteret solide forretningsmæssige resultater og budt flere tusinde nye kunder velkommen. Og så er vi for 12. år i træk udnævnt til danskernes foretrukne bank.

 

Som arbejdsplads kan vi yderligere tilbyde:

 

  • Et uformelt miljø med højt til loftet

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

  • En bank med en høj tilgængelighed, hvor det at sætte kunden i centrum, er mere en tomme løfter

  • En arbejdsplads, hvor arbejdsglæden er i top, og hvor medarbejderne er motiverede og ser frem til at gå på arbejde.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen eller filialen, er du velkommen til at ringe til filialdirektør Jette Lund på tlf. 3848 3440 eller HR-konsulent Leif Jespersen 3848 4662

 

Ansøgningsfristen er den 20. april.

 

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 330.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet, samt 6 Erhvervscentre og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Nykredit
København, Storkøbenhavn
Nykredit
København, Storkøbenhavn
Virksomhedsprofiler