Nykredit

Nykredit,

København
15-09-2021

Seniorspecialist til porteføljestyring i Execution & Change Office

Kontakt

Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
15-09-2021
Udløber:
23-09-2021
Kviknummer:
LJA-82663902
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for at skabe overblik over udviklingsinitiativer og sikre transparens i forhold til, hvordan det går med at eksekvere initiativerne og nå de strategiske mål? Og vil du skabe skarpe beslutningsgrundlag for igangsætning af nye initiativer? Kan du lide at samarbejde på tværs af organisationen i rollen som brobygger mellem forretning og IT om både de store linjer og de mindre detaljer, så har vi det næste job til dig.

Dit kommende job

Du vil blive ansat i Nykredits Execution & Change Office, hvor vi bl.a. er ansvarlige for governance og porteføljestyring. Vores udviklingsinitiativer er inddelt i fire porteføljer, som vi koordinerer på tværs. Hver portefølje ejes af et strategisk prioriteringsforum, som består af beslutningstagere fra forretningen og Digital, Change & IT. Din rolle vil være at sikre, at porteføljebeslutninger træffes på et retvisende og relevant materiale med fokus på bl.a. kapacitet og de økonomiske rammer.

Du vil få det primære ansvar for at supportere Realkreditporteføljen. Samtidig vil du også være sekundær ansvarlig på en af de andre porteføljer (Bank, Formue eller Fælles Fundament) samt have tværgående opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • facilitere frembringelsen af beslutningsgrundlag til møder i strategisk prioriteringsforum

  • sikre koordinering på tværs af porteføljerne

  • bidrage til rapportering omkring porteføljens status og værdiskabende effekter til Koncerndirektionen

  • optimere og videreudvikle disciplinerne løbende omkring governance og porteføljestyring med fokus på fælles processer, metoder og værktøjer i samarbejde med de øvrige kolleger i teamet.

 

Din profil

Vi leder efter en selvstændig og erfaren kollega, der har arbejdet med porteføljestyring i flere år. Det er vigtigt, at du:

  • kan samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger omkring etablering af materiale til porteføljebeslutninger

  • har stærke kommunikations- og interessenthåndteringsevner

  • har erfaring med eller viden om traditionelle og agile metoder til udvikling af nye produkter og systemer

  • viden og gerne erfaring med agil udvikling/organisering med flere agile teams.

 

Det vil tillige være en fordel, hvis du også har erfaring med kapacitetsstyring og effektmåling, ligesom erfaring fra projekt- eller programledelse også er relevant.

Din nye arbejdsplads

Nykredit Digital, Change & IT er ansvarlig for koncernens IT-udvikling og drift. Vi er godt 500 medarbejdere i København, Aalborg og Warszawa. Execution & Change Office er et lille dedikeret team bestående af seks medarbejdere.

Dit arbejdssted vil være i Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge 1-3 i København.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Thue Agger Svaneberg på tlf. 40 80 25 07 eller seniorrekrutteringspartner Rasmus Bothmann på tlf. 44 55 18 69.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler