PFA Pension,

København
12-10-2017

Senior Operations Officer- team leder

Kontakt

PFA Pension

Sundkrogsgade 4
2100
København Ø
Praktisk information
Oprettet:
12-10-2017
Udløber:
21-10-2017
Kviknummer:
LJA-50102333
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du lyst til at prøve dine lederevner af, samtidig med at du kan bruge din viden om operationsopgaver inden for alternative afkastkilder og ejendomme? Stortrives du ligesom os i et stærkt ambitiøst og konkurrencepræget miljø, hvor vi går efter at skabe det bedste afkast til kunderne? Måske er du den teamleder, vi søger i PFA Asset Management.


Du skal lede et nyt team, der skal skabe endnu bedre afkast til PFAs kunder

Du bliver teamleder for et nyt team, der varetager PFAs unoterede investeringer i egenkapital, kredit, infrastruktur og ejendomme. PFAs investeringsaktiviteter vokser, og porteføljen udgør aktuelt cirka 63 milliarder kroner, fordelt på investeringer i fonde og direkte investeringer. Det er ambitionen fortsat at øge kompetencer og investeringer på alle områder, så vi har travlt og arbejder fokuseret. Som teameder for det nye team skal du både drive udviklingen i teamet og indgå i det daglige arbejde. Dine nøgleopgaver bliver at:

  • Opbygge og lede det nye team, så sammenhold, motivation og engagement er i top

  • Udføre HR-relaterede opgaver i teamet

  • Sikre, at teamets arbejdsopgaver bliver klart definerede

  • Sikre, at teamet får skabt en daglig tilfredsstillende drift af opgaverne

  • Sikre løbende definition og prioritering af opgaver

  • Deltage i det daglige arbejde i teamet

Jobbet er for dig, der både brænder for at stå i spidsen og for operationsopgaver. Du får her en unik mulighed for at være med til at bygge et nyt team op og være med på en ny rejse, helt fra begyndelsen, hvor vi skal føre visionerne i PFAs 2020 strategi ud i livet, siger Jesper Blok, der er leder af Operations i PFA Asset Management.


Du har lyst til at være leder og har masser af pionerånd

Vi forstiller os, at du har en teoretisk baggrund som cand.merc., cand.merc.jur., cand.oecon. eller tilsvarende. Det er vigtigt, at du har lyst til ledelse, og at det hører til dine styrker at sikre overblik, træffe beslutninger og få andre til at følge dig og dine ideer. Det er et stort plus, hvis du allerede har nogle års erfaring med operationelle opgaver med fokus på investeringer i ejendomme og alternative afkastkilder. Du er superbruger af IT herunder Microsoft Office og har du derudover erfaring med SimCorp Dimension, er det et stort plus. Du skal være med til at bygge dit nye team op fra bunden, så det er afgørende, at du synes, at det lyder spændende, og at du har masser af pionerånd og er en ildsjæl, der tænker nyt og gerne yder en ekstra indsats i perioder med spidsbelastning. Som leder og kollega bliver du hurtigt værdsat, fordi du bidrager positivt til teamets fællesskab og gerne hjælper andre.

Samtidig har du stærkt fokus på at arbejde struktureret og detaljeret og på at levere resultater rettidigt og korrekt
udført.


Dit nye team er under opbygning

Dit nye team kommer til at bestå af fire medarbejdere, hvoraf to allerede er på plads. Begge har en kandidatgrad inden for økonomi. Området er kendetegnet ved et ambitiøst arbejdsmiljø, hvor vi har travlt med mange spændende projekter. Som medarbejder i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning og en stærk forsikringspakke. Derudover får du mange personalefordele og en arbejdsplads, der lægger vægt på fleksibel arbejdstid, så du kan få arbejdsliv og fritid til at gå op. Læs mere om at arbejde i PFA på www.pfa.dk.


Er du klar til at blive en del af holdet?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Blok, der er leder af Operations i PFA Asset Management på tlf.: 39 17 63 74.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Virksomhedsprofiler