Nykredit, Center Thisted

Nykredit, Center Thisted,

Thisted
19-12-2017

Privatrådgiver til center Thisted

Kontakt

Nykredit, Center Thisted

Storegade 8
7700
Thisted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
19-12-2017
Udløber:
04-01-2018
Kviknummer:
LJA-53263354
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du drive, ambitioner og et ønske om at udvikle din egen kundeportefølje og tilføre nye helkunder?

 

Dit kommende job

Nykredit er til for boligejerne med det klare mål at være deres foretrukne finansielle partner og deres førstevalg hele vejen rundt om boligen. Derfor står vi i Nykredit op og går på arbejde for at gøre livet bedre for boligejerne og vi gør det med kvalificeret rådgivning, skarpe produkter og brugervenlige, digitale værktøjer.

 

Dine ansvarsområder

Som privatrådgiver på vores center i Thisted skal du levere kvalificeret rådgivning, der kommer hele vejen rundt om kundens økonomi. Du formår at lytte til dine kunders behov, ønsker og drømme og samtidig identificere økonomiske aspekter af deres liv, de muligvis ikke selv har fået øjnene op for. I praksis får du ansvar for at:

 

  • tilføre nye helkunder og udvikle egen bestående kundeportefølje

  • rådgive kunder inden for bank, realkredit, investering og pension

  • samarbejde aktivt med vores samarbejdspartnere; Nybolig, Estate og Nykredit Forsikring

  • udvikle dine egne kompetencer i et ambitiøst miljø.

 

 

Nykredit har den store banks muligheder og den mindre banks bevægelighed, og derfor kan den forskel, du gør for vores kunder, både mærkes og ses. Din egen portefølje af kunder sammensættes ud fra dine kompetencer, og gennem løbende sparring med vores seniorprivatrådgivere og specialister udvikles din faglighed til gavn for kunden, Nykredit og din karriere. Så hvis du selv går skridtet videre, vil din karriere altid være på vej mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar.

 

Din erfaring

Du har en finansiel uddannelse og erfaring fra en tidligere stilling som rådgiver. Det er afgørende, at du brænder for kundekontakt og rådgivning, da din succes som rådgiver findes i den forskel, du gør for vores kunders økonomi, drømme og liv. Med dine stærke kommunikative færdigheder formår du at skabe den tætte relation til den enkelte kunde, og samtidig samarbejder du aktivt med det formål at bidrage til teamets og centrets målopfyldelse.

 

Din nye arbejdsplads

På center Thisted bestræber vi os på at være boligejernes naturlige valg. Vi er et center bestående af syv kolleger, der besidder et højt fagligt niveau. Godt humør, højt aktivitetsniveau og gode resultater betyder meget for os. Der er en frisk og uformel omgangstone, og vi lægger vægt på et positivt samarbejde, der giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt centerdirektør Per M. Hammershøi, 40 30 07 88 eller senior rekrutteringspartner Jennifer Andersen, 44 55 18 62.

 

Ansøgningsfrist: 4. januar 2018

 

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
BankNordik - Lyngby
Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn
Jyske Bank - Roskilde
Roskilde, Midtsjælland
Virksomhedsprofiler