Jyske Bank

Jyske Bank,

Silkeborg
07-11-2019

Økonom med interesse for kreditrisiko

Kontakt

Jyske Bank

Vestergade 8-16
8600
Silkeborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-11-2019
Udløber:
21-11-2019
Kviknummer:
LJA-77239721
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du stærke analytiske evner kombineret med interesse for kreditrisiko og dataanalyse, så tilbyder vi nye spændende faglige udfordringer inden for overvågning og analyse af kreditrisiko samt inden for koncepter for og opgørelse af nedskrivninger.

Jobbet

Arbejdet med overvågning og analyse af kreditrisiko er et centralt element i Jyske Bank koncernens risikostyring. Du vil være med til at analysere og rapportere den løbende udvikling i kreditrisikoen på portefølje- og enkeltkundeniveau. Resultaterne anvendes både i forhold til koncernens risikoopgørelser og i ledelsens løbende vurdering af kreditkvaliteten i koncernen. Analysearbejdet er derfor med til at give overblik og sikre et troværdigt og retvisende billede af kreditrisikoen i Jyske Bank koncernen.

Du vil være en del af et fagområde, der desuden har ansvaret for Jyske Bank koncernens nedskrivningsopgørelser, og du vil derfor også indgå i videreudvikling af nedskrivningsmodellen og i arbejdet med sammenhænge til øvrige risikoopgørelser. Desuden bidrager fagområdet med dataanalyser og bearbejdning til brug for koncernens krediteftersyn på enkeltkundeniveau. Fagområdet er kendetegnet ved et højt fagligt niveau og stor erfaring indenfor kreditrisikostyringsområdet.

Afdelingen og fagområdet

Jobbet er forankret i fagområdet Overvågning - Kredit, som er en del af afdelingen Risikostyring.

I Risikostyring har vi yderligere ansvaret for opgørelse af koncernens kapitalkrav relateret til kreditrisiko og ansvar for Jyske Banks makroøkonomiske stresstest og kapitalplanlægning.

Der er tætte samarbejdsflader mellem mange af koncernens øvrige risiko-fagområder og opgaveløsningen vil derfor ofte involvere tværgående samarbejde eller sparring.

Afdelingen har i alt 25 kompetente og engagerede medarbejdere.

Se dine kommende kolleger.

Din profil

Vi forventer, at du har relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau og ser gerne erfaring fra et lignende job eller på anden vis kendskab til kreditområdet. Men din baggrund kan også være anderledes og på anden vis matche jobbet godt. 

Du er en analytisk stærk person og har erfaring med eller er motiveret for at arbejde inden for det kreditfaglige område. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med SAS eller tilsvarende værktøjer til at arbejde med dataanalyse.

Vi forventer, at du:

  • har gode faglige kvalifikationer, enten fra din uddannelse eller fra relevant erhvervserfaring

  • har erfaring med programmering og kendskab til SAS eller tilsvarende værktøjer

  • er god til at arbejde grundigt, selvstændigt og kan håndtere både ansvar og meget frie arbejdsrammer

  • har et stort drive, gode samarbejdsevner og et godt humør, så du kan fungere som en aktiv medspiller i afdelingen

  • kan håndtere at have mange bolde i luften uden at miste overblikket

  • er fagligt nysgerrig overfor ny viden og nye vinkler på tingene

  • er ambitiøs og ønsker at gøre en forskel.

 

Vi forventer at flere forskellige profiler kan være relevante for dette job, og vi ser muligheder for at tilpasse de konkrete opgaver til din profil.

Ansøgning

HR Partner Karin Elmedal Hansen vil tage sig af din ansøgning.   

Mere information

Interesseret? Så kan du ringe og få mere at vide:

Rene Nørskov Jensen, Leder, Overvågning

Afdeling: Kreditovervågning

Telefon: 89 89 29 61 / Mobil: 28 96 71 91

Helle Claudi Stisager, Afdelingsdirektør

Afdeling: Risikostyring

Telefon: 89 89 64 33 / Mobil: 40 84 74 77


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Arbejdernes Landsbank
Storkøbenhavn
Merkur Andelskasse - Aalborg
Aalborg, Nordjylland
Virksomhedsprofiler