Nykredit

Nykredit,

København
19-12-2017

Leder til Koncernjura i Nykredit-koncernen

Kontakt

Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Tlf: 70 10 90 00
Praktisk information
Oprettet:
19-12-2017
Udløber:
03-01-2018
Kviknummer:
LJA-53263356
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Er du en faglig stærk og inspirerende leder med strategisk og forretningsmæssig forståelse, gennemslagskraft og gode samarbejdsevner og vil du være en del af det fremtidige ledelsesteam i Nykredits juridiske afdeling, JURA?

 

Dit kommende job

I Nykredit har vi valgt at samle de juridiske kompetencer et sted: i JURA, der henhører under CEO-området med reference til koncernchef Michael Rasmussen. Afdelingen har ansvaret for at levere forretnings- og kundeorienteret juridisk rådgivning til understøttelse og fortsat udvikling af Nykredit-koncernen og beskæftiger godt 40 medarbejdere fordelt på 4 funktioner med forskellige ansvarsområder: Bankjura, Realkreditjura, Koncernjura og Compliance. Vi søger nu en ny chef for Koncernjura.

                             

Dine ansvarsområder

Som leder af Koncernjura har du sammen med et stærkt hold af specialister ansvaret for diverse direktions- og bestyrelsessekretariatsopgaver samt for juridisk support til alle Nykredit-koncernens selskaber indenfor de juridiske områder, der sætter rammerne for virksomhedens drift. Dette omfatter bl.a. den finansielle lovgivning, selskabsretlige forhold, kontraktsret og aftaleindgåelse, generelle børsretlige forhold, persondatalovgivningen, konkurrenceretten, virksomhedstransaktioner m.v.

           

Din erfaring

Du har en god strategi-, forretnings- og procesforståelse, er juridisk velfunderet, forstår at omsætte juraen til praksis i en kundeorienteret virksomhed og yder derigennem et væsentligt bidrag til at sikre Nykredit et godt image i omverdenen.

Du er ambitiøs og ved udnyttelse af dine faglige og personlige kompetencer, formår du både at skabe resultater selv, sammen med dit team og som en del af den samlede ledergruppe i JURA. Derudover er du god til at prioritere både opgaver og tid og til at sætte struktur på interne processer m.v., så du kan yde dit bidrag til at optimere ressourceanvendelsen bedst muligt og sikre, at de ønskede resultater nås. Du driver de nødvendige forandringer og udfylder din lederrolle som aktivt medlem af ledergruppen i JURA og som tillidsfuld og konstruktiv samarbejdspartner for forretningen, øvrige stabsenheder og ledelsen.

                                   

Som person er du relations-skabende, god til at kommunikere på alle niveauer og samarbejde med interessenter på tværs af hele organisationen. Du vil komme helt tæt på den øverste ledelse, rådgive om og tage del i vigtige beslutninger for Nykredit-koncernen i et job med stor faglig bredde og betydeligt ansvar, og det er derfor vigtigt, at du har gennemslags- og beslutningskraft. Samtidig er du en dygtig leder, der skaber følgeskab, og som gennem løbende sparring og individuel feedback til medarbejderne formår at skabe de bedst mulige rammer for en høj arbejdsglæde, solide resultater og et stærkt sammenhold.

                   

Din nye arbejdsplads                  

I Koncernjura er vi 8 gode kolleger, der er stolte af de resultater, som vi har opnået sammen. Vores hverdag er spændende, travl og fyldt med udfordringer. Vi arbejder i et uhøjtideligt miljø med et godt humør, hvor der samtidig stilles krav til vores indsats og resultater. Faglige udfordringer, samarbejde, sparring og videndeling på tværs er en essentiel del af vores hverdag. Dette giver os et stærkt fællesskab og gør Nykredit og JURA til mere end bare et arbejde.

                    

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt vicedirektør, advokat Kenneth Hedegaard, 44 55 16 73 eller senior rekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 83.

  

Ansøgningsfrist: 3. januar 2018

 

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Arbejdernes Landsbank
Svendborg, Fyn
Virksomhedsprofiler