Nykredit, Center Aalborg

Nykredit, Center Aalborg,

Aalborg
25-01-2018

Lead BI-udvikler med flair for Advanced Analytics i Aalborg

Kontakt

Nykredit, Center Aalborg

John F. Kennedys Plads
9100
Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-01-2018
Udløber:
11-02-2018
Kviknummer:
LJA-55230805
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du bidrage til en agil udvikling af Advanced Analytics, videreudbygning af Data Warehouse/Big data og Business Intelligence i Nykredit?

 

Dit kommende job

Nykredit arbejder i stigende omfang med BI som et indtjeningsgivende Advanced Analytics miljø, hvor fokus er på kundeindsigt og adfærd foruden de mere traditionelle Business Intelligence løsninger via vores Enterprise Datawarehouse. Du får en fagligt udfordrende hverdag med ansvar for udvikling i Business Intelligence løsninger i tæt samarbejde med analytikere og forretningsinteressenter.

 

Nykredits Data Warehouse er baseret på Oracle, og Informatica Powercenter anvendes som ETL-værktøj. Endvidere anvendes JAVA til enkelte komponenter. Herudover bruger vi Python og vil i den kommende tid i stigende grad tage Advanced Analytics/Big Data værktøjer i brug en udvikling du vil blive en del af.

 

Dine ansvarsområder

I tæt samarbejde med resten af det agile team bestående af proces- og dataanalytikere, arkitekter, ETL-udviklere samt ikke mindst forretningsdeltagere, får du mange varierende opgaver. I praksis kommer du til at:

 

  • deltage i udvikling af Business Intelligence området, herunder løsningskoncepter og metode

  • være ansvarlig for et antal polske ETL-udviklere og deres udviklingsmæssige bidrag i de konkrete tiltag. Du har derfor også kompetencen til at arbejde på engelsk både i skrift og tale

  • deltage i udviklingsprojekter og i mindre omfang forvaltningsmæssige opgaver

  • bidrage via løsningsdesign til at omsætte den forretningsmæssige begrebsmodel (IFW) til fysiske datamodeller

  • kvalitetssikre, forædle og formidle data til forretningsmæssige beslutninger via udvikling af effektive ETL-processer suppleret med dataanalytiske discipliner

  • optimere samarbejdsformer som et led i vores agile transformationsproces.

 

Du får et tæt samarbejde med kolleger i BI organisation på tværs af IT og forretningsområderne.

 

Din erfaring

Du har minimum 3-5 års erfaring med udvikling, gerne som lead udvikler, af ETL-processer med fokus på transparens, driftsstabilitet, performance, overholdelse af framework m.m. Du har et solidt kendskab til Data Warehouses arkitektur og BI-begreberne. Vi forventer, at du har solid erfaring med ETL-udvikling og gerne erfaring med Informatica Powercenter og Oracledatabaser. Du er måske allerede involveret i Advanced Analytics processer og har erfaring med Hadoop, Python, Spark eller andre værktøjer inden for området.

 

Du har en passion for Business Intelligence, tager ansvar, arbejder effektivt samt sætter en ære i at udvikle solide brugervendte løsninger. Du drives af at arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger, og du kan samtidigt fungere i et team med fokus på fælles mål. Du synes, at det er sjovt at få flere udviklere til at arbejde med på løsningerne og sætte retningen for disse. Du arbejder metodisk, struktureret og vedholdende med dine opgaver, og du kan formidle dine resultater klart og overbevisende. Du har gerne dialog med forretningen.

Vi forventer, at du er interesseret i den finansielle branche, og at du ser det som en positiv udfordring at medvirke til at skabe sammenhænge mellem de forretningsmæssige behov og de systemmæssige løsninger.

 

Din nye arbejdsplads

IT er ansvarlig for Nykredit koncernens IT-udvikling. Vi arbejder i en matrixorganisation med agile teams, som giver os et spændende, fagligt udfordrende og dynamisk miljø med en uformel omgangstone. Har du ambitioner, og kan du skabe resultater, så får du gode udviklings- og karrieremuligheder i Nykredit. Vi er en stor IT afdeling med lokationer i Aalborg, København og Polen.

 

Er du interesseret?

Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Birthe Boysen, 44 55 53 41 eller senior rekrutteringspartner Jennifer Andersen, 44 55 18 62.

 

Ansøgningsfrist: 11. februar 2018

 

                          

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Totalkredit A/S
København, Storkøbenhavn
Nykredit, Center Thisted
Thisted, Nordjylland
Virksomhedsprofiler