Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

Odense
06-04-2020

Kunderådgiver til filialen i Højstrup

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Rismarksvej 115
5210
Odense
Praktisk information
Oprettet:
06-04-2020
Udløber:
27-04-2020
Kviknummer:
LJA-80057977
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brænder du for at lave forretninger, rådgive og servicere privatkunder? Og kan du sikre, at kunderne får den rådgivning, der matcher præcis deres behov? Kunne du tænke dig at arbejde i danskernes foretrukne bank, hvor medarbejdertilfredsheden er helt i top, og hvor rådgivning handler om mere end penge? Så er det måske dig vi søger til vores filial i Højstrup.

Det bliver dit job

I Højstrup bliver du del af et stærkt team på 8 medarbejdere. Du får et tæt makkerskab med dine kolleger, da vores fokus ikke alene er på den enkelte medarbejder, men også som ét samlet team. Som vores nye kollega fordeler du din tid mellem at rådgive og sparre med dine egne kunder og aktivt medvirke til at øge filialens kundetilvækst. Porteføljen er tilpasset størrelsesmæssigt, så der er tid til hver enkelt kunde. Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Rådgive og sparre med eksisterende og nye kunder om alt lige fra bolig og pension til investering

  • Være med til at markedsføre filialen i lokalområdet via forskellige aktiviteter og events

  • Medvirke til den daglige ekspedition af filialens kunder via telefon, beskeder mv.

 

Hvem er du?

Du har en bankmæssig baggrund og har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende. Du har erfaring med bl.a. kreditpolitik, boligfinansiering, pension, forsikring, investering og daglig økonomi.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er proaktiv, udadvendt og god til at skabe relationer

  • Ser det som en spændende mulighed at være med til at pleje og udvikle din egen kundeportefølje

  • Kan sætte dig ind i kundernes ønsker og behov og komme hele vejen rundt om deres økonomi

 

Hvem er vi?

Du bliver en del af et team, der har fokus på arbejdsglæde, en sjov og ambitiøs hverdag hvor vi løfter i samlet flok, udvikling af den enkelte og teamet som helhed samt ikke mindst lysten til at skabe verdens bedste arbejdsplads.

I Højstrup har vi altid en åben og ærlig dialog, der er højt til loftet og humor er vigtigt for os.  Arbejdsglæden har høj prioritet og den gode stemning bemærkes af vores mange gode og trofaste kunder. Vi er ansvarlige og nærværende, og kunden er altid i centrum. Det kvitterer kunderne da også for i vores kundetilfredsmålinger, hvor vi generelt ligger højt, udtaler filialdirektør Mike Eriksen. 

Filialen i Højstrup har gennem de senere år været i en særdeles positiv udvikling med mange nye og gode kunder. Filialen er beliggende på Rismarksvej 115A i et attraktivt område af Odense og med den kommende letbane lige til døren.

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 11. år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring og attraktiv bonusordning.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Filialdirektør Mike Eriksen på tlf. 3848 4070/ 4095 7783.

Ansøgningsfrist 27. april 2020.

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 6. største pengeinstitutter med ca. 320.000 kunder. Banken er repræsenteret med 70 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Nykredit
Kolding, Syd- og Sønderjylland
Nykredit
Aalborg¤København, Nordjylland¤Storkøbenhavn
Virksomhedsprofiler