Nykredit

Nykredit,

København
27-07-2021

IT Risk Auditor til IT Security

Kontakt

Nykredit

Praktisk information
Oprettet:
27-07-2021
Udløber:
08-08-2021
Kviknummer:
LJA-82442412
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT og web
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du et par års erfaring med it-audits og it-risikoidentifikation? Og kunne du tænker dig at fortsætte din karriere i en af Danmark største finansielle institutioner? Så er du den kollega, vi leder efter.

Fremtidens bank er digital, og digitaliseringen sætter øgede krav til it-risikostyring og -kontrol. I finanssektoren er vi langt fremme, men det kræver en konstant videreudvikling for at følge med udviklingen. Nykredit udvider derfor it-sikkerhedsafdelingen, og du vil arbejde som en del af vores 2nd line på it-risikostyring og it-audit. Du har derfor generel forståelse for it og it-sikkerhed. Du har gerne arbejdet minimum et par år med it-audits.

Til at starte med vil du blive trænet i Nykredits eksisterende metode og tilgang for it-audit og it-risikoidentifikation, men det er tanken, at du på sigt skal videreudvikle metoden og måske overtage procesansvaret. Vi ser gerne, at du allerede har en CISA eller ISO 27001 Lead Auditor certificering. Alternativt vil vi tage det med i din udviklingsplan.

Du bliver det ottende medlem af afdelingen, der har et blandet erfaringsgrundlag fra bl.a. universitetsuddannelser, certificeringer, teknisk baggrunde og selvlærte kompetencer. Du vil derfor komme i berøring med alle discipliner inden for it-sikkerhed og it-risikostyring. Du kan potentielt få ansvaret for udvalgte leveranceområder inden for afdelingens samlede ansvarsområde ligesom de øvrige medarbejdere i afdelingen.

Konkret vil du i den første periode komme til at:

  • bidrage til arbejdet på tværs af it-sikkerhedsfunktionen

  • foretage it-inspektioner og videreudvikle metode herfor

  • få ansvaret for et eller flere fagområder inden for it-sikkerhedsfunktionen

  • udarbejde en it-sikkerhedspolitik, it-risikostyringspolitik, -håndbog og forretningsgange

  • bidrage til implementering af Ledelsesbekendtgørelsen

  • foretage løbende it-risikovurderinger.

 

Fokus på din personlig udvikling

Du vil få den støtte, du har brug for, og samtidig udvikle dig til at blive en kompetent IT Risk Auditor med forståelse for både de tekniske og organisatoriske aspekter af it-risikostyring, it-audits og it-sikkerhed. Du skal derfor have lyst til at lære nyt og udvikle dig. På sigt skal du også være i stand til at del ud af din viden og kunne indgå i it-sikkerhedsmæssige dialoger med kolleger, leverandører og samarbejdspartnere. Du arbejder derfor struktureret, bevarer overblikket og gå-på-mod er kendetegnende din tilgang til opgaverne. Du er fleksibel ift. variation af opgaver, når det kommer til både kompleksitet og omfang.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af Nykredits IT-sikkerhedsteam i København. Vi har et stærkt samarbejde på tværs af teamet, hvor der er plads til både personlig udvikling og sjov med kollegerne. Vi arbejder i en matrixorganisation med agile teams, som giver os et spændende, fagligt udfordrende og dynamisk miljø med en uformel omgangstone. Har du ambitioner, og kan du skabe resultater, så får du gode udviklings- og karrieremuligheder i Nykredit. Vi er en stor IT-afdeling med lokationer i Aalborg, København og Polen.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads eller virksomhed, er du velkommen til at kontakte Koncern IT-sikkerhedschef Simon Thyregod på tlf. 6191 3641.

Om Nykredit

I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi er en del af en forening, der er ejet af vores kunder, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.


Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Virksomhedsprofiler