Gem annonce
Nykredit Leasing

Nykredit Leasing,

Storkøbenhavn
08-02-2019

Inkassorådgiver til Nykredit Leasing

Kontakt

Nykredit Leasing

Gladsaxevej 363
2860
Søborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-02-2019
Udløber:
25-02-2019
Kviknummer:
LJA-70522418
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed

Vil du være med til at bygge videre på en succes? Og har du ambitioner og kompetencer inden for inkasso? Så er du måske vores nye kollega.

 

Du får ansvarsfulde opgaver

Nykredit Leasing vokser ved at være stærkt kundeorienteret. Det kræver gode kommunikative evner og korte beslutningsprocesser over for kunderne. Du bliver en del af kreditafdelingen, som er et mindre team, der favner en bred vifte af opgaver fra kredit- og inkassobehandling til rykning af kunder og afhændelse af aktiver. Du skal derfor have lyst til at tage hånd om alle typer af opgaver. Dine primære opgaver bliver at:

 

  • håndtere daglige henvendelser fra kunder

  • have kontakt til vores samarbejdspartnere

  • sparre med leasingkonsulenter om mulige løsninger

  • indgå i løsningsorienteret dialog med kunder

  • sørge for hjemtagelse og salg af aktiver

  • rykke debitorer

  • håndtere konkursboer

  • effektivisere processer.

 

 

Du har en stærk faglig baggrund

Det er en forudsætning, at du har erfaring med inkasso og gerne inden for leasingbranchen. Du arbejder struktureret, effektivt og grundigt, og du har lyst til at indgå i en løsningsorienteret dialog med kunder.

 

Du har en positiv indstilling og udviser indlevelse og forståelse

Du er vant til at arbejde i et team og er både samarbejds- og serviceorienteret. Du er engageret og trives med at træffe selvstændige beslutninger, ligesom du er ansvarlig, når det kommer til både eget arbejde og afdelingens opgaver. Du har gennemslagskraft, indlevelsesevne og engagement, og du forstår at formidle din viden klart og præcist.

 

Din nye arbejdsplads

Du får din daglige gang i Nykredit Leasing i Søborg, hvor du bliver en del af kreditafdelingen, som består af 6 engagerede kolleger. Vi er en afdeling, der sætter faglighed i højsædet, og vi har altid kvalitet, anvendelse og forretningens behov for øje, når vi løser opgaver. Vi er kendetegnet ved godt humør og en uformel omgangstone.

 

Nykredit Leasing er et landsdækkende leasing- og finansieringsselskab. Vi tilbyder fleksible og individuelt tilpassede finansieringsløsninger til det danske erhvervsliv samt billån og flexleasing til privatpersoner. Der finansieres primært udstyr inden for industri, landbrug, transport, entreprenør og biler. Vi beskæftiger i dag 55 medarbejdere og har hovedkontor i Søborg.

 

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit Leasing som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Michael Dupont, 24 86 95 58.

 

Ansøgningsfrist: 25. februar 2019

 

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Gem annonce

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Arbejdernes Landsbank
Herning, Vestjylland
Virksomhedsprofiler