Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank,

København
10-05-2019

Finansøkonom til filialen på Enghave Plads

Kontakt

Arbejdernes Landsbank

Enghave Plads 5
1670
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
26-05-2019
Kviknummer:
LJA-73241203
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans, forsikring og bank,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på, hvad der giver vores kunder et rigt liv. Og det har ikke kun noget med penge at gøre. Har du den tankegang og indstilling, der skal til for at skabe de bedste løsninger for vores kunder, så kan vi tilbyde dig en spændende karriere med start i august 2019. Frem til august 2019 bliver du ansat som kunderådgiver service, hvor du bliver frontperson. Denne periode giver dig bl.a. et indblik i vores systemer, forretningsgange og bankens produkter, og klæder dig på til en rigtig god start på dit traineeforløb.

 

Traineeforløbet

Som finanstrainee er du en del af teamet i vores filial på Enghave Plads. Du får ansvaret for din egen kundeportefølje af yngre kunder, som du skal servicere og rådgive inden for alle bankens forretningsområder. Sammen med dine kollegaer skal du markedsføre filialen i området, ligesom du via lokale aktiviteter og dit netværk skal være med til at tiltrække nye kunder til filialen.

 

I perioden får du mange forskellige slags opgaver, f.eks.:

 

  • Kundebetjening

  • Vejledning i salg af bankens produkter

  • Rådgivning om finansiering af fast ejendom, lån, forsikring, pension og investering

 

 

For at give dig den bedste uddannelse, har vi skræddersyet et internt uddannelsesforløb, som giver dig indsigt i vores produkter, systemer og holdninger i forhold til kunderådgivning. Denne uddannelse sker via Finanssektorens Uddannelsescenter. For at den teoretiske del ikke står alene, sikrer vi, at teori og praksis hænger sammen, og udarbejder personlige kompetencemål og uddannelsesplaner for dig.

 

Under hele traineeforløbet bliver du tilknyttet en fast mentor, og der er rig mulighed for at netværke og sparre med andre trainees.

 

Hvem er du?

Du er uddannet finansøkonom og drømmer om at blive trainee/kunderådgiver på sigt.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

 

  • Har drive, er udadvendt, resultatorienteret og ambitiøs

  • Er service- og præstationsorienteret

  • Har en nærværende personlighed og en god menneskelig forståelse

 

 

Kunderådgiver service

Frem til august 2019, hvor du bliver finanstrainee, ansættes du som kunderådgiver service, hvor du sammen med dine kollegaer er ansvarlig for servicering af automater og betjening ved skranken. Det bliver din opgave at varetage her og nu opgaver. Du skal eksempelvis yde service og rådgivning i forbindelse med:

 

  • Selvbetjeningssystemer og betalingskort

  • Oprettelse af kundeengagementer/indlånskonti

  • Mindre låne- og kreditbehov

 

 

Filialen på Enghave Plads - en filial med fokus på udvikling og sammenhold

Du kommer ind i et team med 7 kolleger, hvor vi har fokus på udvikling og sammenhold.

 

Vi er et forholdsvis ungt team hvor kunden altid er i centrum. Det er vigtigt for os, at vi gør en forskel for kunderne, så de oplever værdien af at være kunder i AL på Enghave Plads, uddyber filialdirektør Jørgen Petersen.

 

Filialen er kasseløs og er centralt beliggende på Enghave Plads tæt på den nye Metrostation som åbner sommeren 2019.

 

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 10 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

 

Vil du vide mere?

Har du yderligere spørgsmål...

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Jørgen Petersen på tlf. nr. 38 48 34 25 eller souschef Mathias Johansen på tlf. 38 48 33 94.

 

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

 

Ansøgningsfristen er den 26. maj.

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med ca. 300.000 kunder. Banken er repræsenteret med 71 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Med en jobagent modtager du en e-mail, når der opslås jobannoncer, der matcher denne søgning - så er du altid opdateret

Lignende job
Nykredit Region Syddanmark
Kolding, Syd- og Sønderjylland
Merkur Andelskasse
København, Storkøbenhavn
Virksomhedsprofiler